MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 07 maj 2018

Roskilde Festival nærmer sig udsolgt

Man bør købe sin billet snart, hvis man vil være del af Roskilde Festival 2018.

Roskilde Festival kan snart melde udsolgt af de 80.000 partout-billetter til årets festival. Hvis man har besluttet sig for at tage på Roskilde Festival i år, er det derfor en god idé at købe sin billet hurtigst muligt.

Det er nu kun et spørgsmål om, hvornår Roskilde Festival melder udsolgt. Efterspørgslen på billetter til otte dage i den midlertidige festivalby præget af koncerter, kunst og fællesskab har været særdeles høj i år, og internationale kunstnere som Eminem, Bruno Mars, Gorillaz og Nick Cave & The Bad Seeds har også sat skub i forventningsglæden og dermed billetsalget. https://youtu.be/UqyT8IEBkvY Derfor vil Roskilde Festival med sikkerhed melde udsolgt af de 80.000 partout-billetter, før campingområderne åbner for deltagerne lørdag den 30. juni. Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde siger: "Man bør købe sin billet snart, hvis man vil være del af Roskilde Festival 2018. Vi har i flere måneder mærket en fantastisk stemning omkring årets festival. Og billetsalget ligger på et så godt niveau, at vi med sikkerhed kan sige, at Roskilde Festival også bliver udsolgt i år." Udover de 80.000 partout-billetter sælger Roskilde festival også et begrænset antal endagsbilletter. Endagsbilletter til onsdag den 4. juli er udsolgt, mens torsdag den 5. juli næsten er udsolgt. Billetter til sommerens festival kan købes på roskilde-festival.dk. Roskilde Festival 2018 finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.