ARTIKLER

lør, 24 jun 2017

Roskilde Festival sætter fokus på mad

Siden 2011 har Roskilde Festival haft fokus på det mad de udbyder på festivalen. De arbejder for et bæredygtigt madudbud, og hvert år skærpes kravene til kvalitet og økologiprocent, mens der arbejdes intensivt med en holistisk tilgang til bæredygtighed.

Tekst: Amir Amirian

I år har festivalen et mål om 90 % økologi i alle madboder. Og i den forbindelse har Roskilde Festival i samarbejde med Fødevarestyrelsen fået udarbejdet sit helt eget økologiske anprisningsmærke, der sikrer synlighed om arbejdet med dokumentationskrav blandt boderne. Det betyder, at man som festivalgæst kan følge med i, at boderne lever op til kravet om 90 % økologi ved hjælp af mærkningsordningen.

Food Court, der blev etableret i 2013, er også et ben i strategien om at tilbyde festivalgæsterne højere kvalitet og et større og mere varieret madudbud. Her kan nye boder teste festivalformatet af uden at skulle stable en stor selvstændig bod på benene. Det skaber større variation i udbuddet af gastronomiske oplevelser og udfordrer festivalgæsternes forventninger til klassisk festivalmad.

Jeg har været til et arrangement, hvor vi fik en forsmag på hvad årets madprogram bød på.

På campingområdet har muskelsvinsfonden i år skiftet burgerudvalget ud med dåsemad. Det er dog dåsemad i gourmet form, hvor man kan få klassiske retter såsom brændende kærlighed, spaghetti bolognese, boller i karry m.v. til en pris af 45 kr.

En af årets nyheder på festivalens Food Court er Crick’it, som er et samarbejde mellem Suhrs Højskole, Insekt KBH, fårekyllingefarmen Bugging Denmark og stjernekokken Rasmus Leck Fischer. Sammen bringer de det nye gastronomiske fænomen med spiselige insekter direkte til de sultne festivalgængere.

Bodens hovedret er en gourmetburger med langtidsmarineret pulled chicken i en hjemmelavet chipotle BBQ-sauce krydret med spicy melorme og en hjemmelavet voksmøl-larve-mayo, der gør retten sprængfyldt med umamismag. Derudover kan man få en sommersalat med nye danske kartofler i fårekyllinge-pesto, toppet med ostecreme og syltede grøntsager. Jeg smagte retterne og jeg må sgu sige, at det smagte rigtig godt. Insekterne smagte ikke af noget, hvilket dog var en skam.

En anden bod tilstede i Food Court er Trampolinhusets Sister’s Cuisine, drives af asylsøgende kvinder fra Trampolinhuset, som nægter at vente passivt i asylcentrene på at få asyl og i stedet har tage sagen i egen hånd og brugt ventetiden til at skabe en meget populær catering service. Madboden, som vil sælge retter fra kvindernes hjemlande, er derfor ikke bare en restaurant – det er et migrationspolitisk projekt. Maden smagte rigtig godt, og det er good value for money. Derudover støtter man et rigtig godt projekt, der er politisk præget.

Derudover er smagte jeg vegansk mad fra Mikuna, der smagte eminent godt. Jeg skal utvivlsomt forbi deres bod og have fat i en af deres burger. Inden kødæderne bliver skræmt, så skal jeg udtrykkeligt gøre opmærksom på, at der ikke findes en større kødspiser end mig. Deres burger smagte dog himmelsk, og havde jeg ikke vidst bedre, så troede jeg, at jeg spiste kød. Burgeren er snasket, og lige det man har brug for på en festival.

Endeligt, så bør man tjekke Food Jam ud, hvor man får mulighed for lave et måltid fra bunden med sine venner, og derefter spise det man har kreeret. Endvidere er der Rub & Stub, der er et fælles mad arrangement for 750 personer foran orange. Prisen er 63 kroner for early bird og 73 for ordinær billet. Derudover bør man læse om Det Runde Bord, der er et madspildsinitiativ, hvor omkring 30 tons overskudsmad på Roskilde Festival 2017 bliver omdannet til ernæringsrigtige måltider til socialt udsatte på herberger, varmestuer, krise- og asylcentre.