Royal Blood
29. juni 2017
Orange Scene, Roskilde Festival
Jeg så dem tilbage i 2015 på Rock Werchter i Belgien, så jeg vidste hvad jeg havde i vente fra Mike og Ben. Det er helt ubegribeligt, at to personer kan skabe så meget lyd, og samtidig udfylde Orange Scene. Det er ekstremt svært at placere dem genremæssigt. De spiller en fusion af alle typer rock-musik, og igennem hele koncerten får de royale drenge mig til at tænke på kunstnere såsom, Led Zeppelin, White Stripes, Them Crooked Vultures, Eagles of Death Metal m.v. De har dog deres helt egen stil, og de har givet rockmusikken et frisk nyt pust
Bandet havde utrolig svært ved at komme ud over scenekanten i starten af showet, og de spillede også de første numre foran et halv tomt publikum. De gav dog ikke op, og det var tydeligt at se, at Mike kæmpede endnu hårdere for at give den alt hvad han havde, og det smittede af på publikum. Flere mennesker kom til, og inden længe var Orange godt fyldt op.
Royal Blood fik dog for alvor vendt op på den halv sløje koncertstart med Figure It Out, der fik publikum i omdrejninger. Herefter gik stemning kun en vej, den rigtige.
Det er utroligt, at Mike havde været sløj tidligere på dagen, for han gav den fandeme gas på scenen. Det er så skønt at se, når musikere oprigtigt elsker at stå på scenen. Han legede med hans bas, publikum og ikke mindst Ben, der desværre forholdte sig meget passiv den største del af koncerten.
Normalt plejer Ben at være ustyrlig, og gejle publikum op. Han kom dog først på banen efter, at Mike introducerede ham på sjoveste vis. Det var lidt som at se Top Gear i de gode gamle dage, når The Stig blev præsenteret. Ben tog mikrofonen og dedikerede Ten Tonne Skeleton til Peter Schmeichel.
Herefter spillede de sangen, som jeg aldrig har hørt den før. En massiv output af lyd smækkede mig direkte i ansigtet. Det er så fucking fedt. Det blev i min optik en kort koncert, der alene varede en times tid. Ben gjorde dog meget ud af at sige tak til publikum, hvilket jeg synes var rigtig god stil.
None
