FILM, TV & TEATER

man, 29 maj 2017

Sådan starter du din egen virksomhed

Der er meget du skal have styr på når du starter egen virksomhed.

Du kan skabe din egen drøm eller hjælpe andre med at skabe deres, var der engang en klog mand, der sagde. Jeg husker ikke hvem. Men det appellerer kraftigt til min egen drivkraft og vilje til at skabe noget selv. Skabe mit eget job. Der er tilsyneladende flere og flere unge, der har samme mindset.

Faktisk er der dobbelt så mange unge, der starter egen virksomhed, som der var for syv år siden, viser en undersøgelse fra 2016. Overvejer du at starte din egen virksomhed, når du er færdig med gymnasiet eller handelsskolen? Eller agter du at vente til efter endt uddannelse på Universitetet eller Handelshøjskolen? I så fald at du allerede nu er på vippen til at kaste dig ud i dit eget iværksættereventyr, får du her lidt inspiration og guidelines til, hvad du som minimum skal have styr på.

Komplet guide til start-ups

Når du skal starte en virksomhed, er der en masse forskelligartede ting, du helt fundamentalt skal have styr på. Har du set dig lun på at starte en webshop, finder du alt det, du skal bruge af informationer til at komme godt fra start, her i dette e-commerce univers. Lad os ellers kaste os ud i de mere generelle overvejelser, tiltag og fravalg.

Skal det være en hobbyvirksomhed eller fuldtidsbeskæftigelse?

Allerede før du starter, bør du gøre dig overvejelser om dine ambitioner i forhold til vækst. Regner du med en omsætning på mere end 50.000,- inden for det første år, skal du registrere din virksomhed med et CVR-nummer. Tjener du mindre, er det ikke nødvendigt at registrere dig. Dog ved jeg af egenhændig erfaring, at man i nogle brancher er mere attraktiv at handle med, hvis man er CVR-registreret. Særligt i B2B, hvor dine kunder kan trække momsen fra. Det er i øvrigt gratis at blive registreret.

Har du en køreklar plan?

Har du ikke stiftet bekendtskab med en forretningsplan, er det på tide, at du sætter dig ned og laver en. Se den som din guideline. Her skal du nedfælde alle relevante informationer og tanker om din virksomhed. Alt fra økonomi til markedsføring. Antal ansatte. Regnskabsprogram. Varelager. Hvor er du om 3-5 år? ALT. Jo mere, du tager højde for, des bedre er du i stand til at navigere. Gør du dit forarbejde godt og tænker over alle tænkelige scenarier, ved du også, hvordan du skal agere i konkrete situationer.

Hvad tilbyder du?

Skal du sælge produkter eller ydelser? Har du en klar portefølje? Har du regnet på, hvad dit produkt eller ydelse skal koste i forhold til at få det til at løbe rundt og måske endda skabe en god avance? Husk fragt, hvis du sælger produkter. Det er en væsentlig faktor at tage højde for. Særligt, hvis du sælger billige produkter.

Har du styr på finanserne?

Der skal penge til at drive en virksomhed. I din forretningsplan har du alle dine budgetter, som fortæller dig, hvor mange penge du skal tjene for at drifte og vækste din virksomhed. Du skal også have råd til opstart, indkøb og til at betale løn og regninger. Økonomien bør sammen med produktet eller ydelsen omdrejningspunktet for din virksomhed. Her skal du også overveje, hvilket regnskabsprogram du ønsker at bruge fremadrettet. Der findes en række gratis programmer som eksempelvis Dinero, der er særligt designet til mindre virksomheder.

Hvilken selskabsform skal det være?

Er der kun dig, der skal drive din virksomhed, kan du stifte det, man kalder en enkeltmandsvirksomhed. Her er der intet krav om nogen form for startkapital - og det er gratis at stifte. Du kan også stifte et IVS, hvilket koste 1,- at stifte. Yderligere kan du stifte et ApS, hvor minimumskapital er 50.000,- Her er der krav om direktion, og selskabet skal mindst have én ansat. Sidst, men ikke mindst kan du vælge et A/S, hvilket kræver en kapital på minimum 500.000,- samt direktion.

Hvad skal din virksomhed hedde?

Har du ikke fundet et godt navn til virksomhed, kan du passende starte med at teste nogle forskellige navne i en domænetester som for eksempel hos DanDomain. Skal din virksomhed operere online, skal du have et domæne og en hjemmeside/webshop. Har du fundet et godt navn, der er taget, vil det måske give god mening at finde på et nyt, der er ledigt. Det skaber bare forvirring, hvis du kalder din virksomhed noget andet end, hvad din hjemmeside hedder.

Husk forsikringerne

Ja, du skal også have forsikringer til din virksomhed. Har du ansatte eller bil, skal du have to lovpligtige forsikringer. Arbejdsskadeforsikring og en motoransvarsforsikring.

Du er klar nu klar til at realisere din egen drøm

Den er god nok. Har du været igennem alle forrige trin og fået helt styr på dem, er du klar til at registrere din virksomhed på virk.dk. Tillykke og held og lykke med det. Det er først nu, at det hårde, men også sjove arbejde begynder. (Indlægget er sponsoreret)