ARTIKLER Bizar — 26 August 2009

Danske Nicklas Bendtner har fået megen opmærksomhed for sine pink fodboldstøvler.

bendtner_1119763cTJECK har set lidt på, hvad de evigt medieliderlige spillere i tidens løb har gjort for at skille sig ud fra mængden.


Jens Martin Knudsen

Land: Færøerne

Landskampe: 65

Karriere: 1988 – 2007

Klubber: IF Leiftur, Airdrie United, NSI Runavik

Kendetegn: Tophue

Den færøske målmand, der blandt andet vogtede buret i Færøernes legendariske sejr over Østrig i 1990, spillede en årrække med en kæk tophue på hovedet – indtil træneren påpegede, at det var useriøst.

Se video her


Rüstu Recber

Land: Tyrkiet

Landskampe: 119

Karriere: 1991-?

Klubber: Antalyaspor, Fenerbache, FC Barcelona, Fenerbache, Besiktas

Kendetegn: Sorte streger under øjnene

Rüstu malede som spillerne i amerikansk fodbold sorte streger under øjnene. Angiveligt skal det forhindre lysreflekser i at genere udsynet. Tjoo, men det har vel også en vis ”se mig”-værdi…

Se video her


Edgar Davids

Land: Holland

Landskampe: 74

Karriere: 1991-?

Klubber: Ajax, AC Milan, Juventus, FC Barcelona, Inter, Tottenham, Ajax

Kendetegn: Orange beskyttelses-briller

Edgar Davids lider af en øjensygdom, så han bærer briller for at beskytte øjnene, når han spiller fodbold. Men brillerne blev også en stor del af brandet ”Edgar Davids”.

Se video her


Camerouns landshold, 2002

lucien_reuters_46715sKendetegn: Ærmeløse trøjer

Det var lidt af et særsyn, der mødte verden, da Cameroun deltog i African Nations Cup 2002. ”De utæmmelige løver”, som holdet kaldes, stillede op i ærmeløse trøjer. De fik dog ikke lov til at spille i trøjerne under VM samme år.


Camerouns landshold, 2004

cameroon2Kendetegn: ”Puma-krads” i siden af trøjen

Jamen jamen, så har vi minsandten Cameroun igen. Ved African Nations Cup i 2004 var ærmerne kommet tilbage på trøjerne. Men nu var der aircondition-huller i siden på dem. Helt præcist tre flænger, der skulle forestille en puma-pote, der havde revet trøjen op.


Peter Cech

Land: Tjekkiet

Landskampe: 68

Karriere: 1999-?

Klubber: Blasany, Sparta Prag, Stade Rennes, Chelsea

Kendetegn: Hjelm

Baggrunden for den tjekkiske landsholdsmålmand Peter Cechs brug af hjelm er alvorlig nok. Cech fik kraniebrud efter mødet med Reading-spilleren Stephen Hunts knæ i en Premier League-kamp 14. oktober 2006. Nu beskytter keeperen sig mod lignende uheld med sin karakteristiske hovedbeklædning.

Se video her


CASIRAGHI_P_1996_GH_LPierreluigi Casiraghi (og mange andre)

Land: Italien

Landskampe: 44

Karriere: 1985-2002

Klubber: Monza, Juventus, Lazio, Chelsea

Kendetegn: Næseplaster

Angiveligt skulle man kunne tage mere luft ind og dermed forbedre sin fysiske præstation på banen med næseplasteret. Smart så det ikke ud, og virkningsfuldt var det vist heller ikke. Men jo, man fik da lidt ekstra opmærksomhed, hvis man spillede på et hold, hvor ingen andre var dumme nok til at have det på.

Relaterede indlÆg

SPRED ORDET

Om forfatteren

admin

(2) Kommentarer

  1. Kung Fu Fighting! Rustu rules! Den video er grineren

  2. Camerouns landshold, 2002..
    Helt præcist tre flænger ?????
    Hvis i kigger på billedet er der vist præcist 4 flænger, hovsa :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>