DET SKER

lør, 25 jun 2016

Sex med min ven, er det forkert?

Man kan godt være venner og have sex sammen, uden at det behøver at føre til noget. (Colourbox)

Pige på 16 år fra Køge Kommune

Jeg sov med en af mine drengevenner, han spurgte om jeg ville sutte hans pik, så det gjorde jeg. Jeg spurgte om han så ville slikke min fisse, det ville han ikke, men han ville derimod røre mine bryster så jeg lod ham gøre det. Derefter blev han liderlig og vi begyndte at dyrke sex han endte så med at slikke min fisse. Er det et problem, der kan løses. Vi er jo bare venner, og det skal lige siges vi havde været længe oppe og fået lidt og drikke. Kan godt lide ham på begge måder er det forkert... Please hjælp mig.

Svar:

Hej, det er meget almindeligt, at alkohol kan sætte lidt skub i tingene, og nogen gange gør man noget, man fortryder. Men hvad tænker du selv? Fortryder du, at I var sammen? Vi på Sexlinien tænker, at I under alle omstændigheder bør snakke sammen, om hvad der skete. Man kan godt være venner og have sex sammen, uden at det behøver at føre til noget. Men det lyder måske lidt som om, at du har fået følelser for din ven – og det er da helt okay. Man kan sagtens være venner en periode, og så udvikler det sig til noget nyt og spændende. Bare fordi du først har placeret ham i ”vennekassen”, betyder det ikke at det skal være sådan for evigt. Hvad tænker du selv? Har du lyst til at satse, og se om det måske kunne blive til noget mere end venner, eller vil du gerne fortsætte jeres forhold som det var. Begge dele kan lade sig gøre, så længe i er enige om, hvordan det skal være. Hvis han ikke er interesseret i at blive kærester, så vil det dog nok være en god ide ikke at fortsætte med at dyrke sex. På den måde kunne det ende med, at en af jer fik følelserne i klemme. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.