Det kan kræve tid at lære at nyde sex igen.
Det kan kræve tid at lære at nyde sex igen.

Sextræt

Pige/Kvinde på 18 år fra Varde Kommune

Hej. Jeg har et ret stort problem, med mit forhold til mit sexliv. – Jeg har været i et forhold hvor sex var tvang, så jeg nød det slet ikke! Og nu synes jeg slet ikke det er rart at have sex, det gør vildt ondt vær gang og mine tanker er et helt andet sted.. Alle jeg har været sammen med siger jeg er så stram at det gør ondt på dem. Så om mine dårlige oplevelser har gjordt noget ved mig, det kan jeg ikke afvise. Men jeg kan sagten blive liderlig, våd osv. Men når samlejet starter, venter jeg på at det slutter. Jeg keder mig, og har smerter uanset hvor vildt eller blidt det er.

Førhen havde jeg sex med fyre på min egen alder, men nu er jeg kun sammen med 24+ da jeg fandt ud af at det tændte mig meget mere. Men jeg synes stadigvæk ikke sex, er en fornøjelse? Jeg kan dog godt lide berøring af klitoris, men “alm” samleje er slet ikke mig! Jeg ville ønske jeg kunne nyde sex, da det er derfor man har sex. Hilsen den sextrætte pige.

Svar:

Hej, hvor er det godt, at du mærker efter hvor du er henne lige nu i forhold til sex. Hvis man har været udsat for seksuelle overgreb, f.eks ved at være blevet tvunget til sex, kræver det tid at lære at nyde sex igen.

LÆS OGSÅ: “Fortælle kæresten om overgreb”

For at nyde sex igen, er det en god idé ikke at presse sin krop til at gøre ting, man ikke er klar til lige nu. Din krop skal langsomt vænne sig til, at sex kan være rart. Det kan den have nemmere ved, hvis du respekterer dine egne grænser, og mærker efter hvad du har lyst til. Derfor er det okay at sige til dine sexpartnere, at du ikke har lyst til samleje i skeden lige nu.

Når du en dag har mod på det, og har lyst til det, kan du begynde at have sex i skeden igen. Det kan være, at du skal starte med at få noget mindre op. F.eks. en finger, eller en mindre dildo. På den måde vænner skeden sig til ikke at stramme meget, fordi den er mere tryg ved situationen. Men lige nu er det som sagt okay ikke at være klar til at have sex i skeden.

Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*