FILM, TV & TEATER

lør, 22 nov 2014

Sikker sex uden kondom

Dreng på 17 år fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Spørgsmål: Hey:-) Jeg er en ung fyr på 17 år, som har en super dejlig kæreste. Mit spørgsmål er bare, kan man godt have sex med hende uden kondom, når hun har p-stav? Hun vil vildt gerne uden kondom, men jeg er meget usikker omkring det. Så derfor har vi gjort det med siden. Men nu vil jeg også gerne prøve det. Er der nogle risiko ved ikke at bruge kondom? Og hvad skal jeg forholde mig til. Svar: Hej! Hvor er det dejligt, at I er så gode til at passe på hinanden. Når I har sex, er der to ting, I bør beskytte jer imod. Det ene er uønsket graviditet. Hvis din kæreste har p-stav, kan hun ikke blive gravid. I er altså beskyttet mod uønsket graviditet. Det andet er sexsygdomme, og her er tommelfingerreglen, at kondomer beskytter mod de fleste sexsygdomme. Man kan også bruge femidomer og slikkelapper. Nogle sexsygdomme har ingen eller kun svage symptomer, og andre giver først symptomer efter lang tid. Det betyder, at man ikke altid selv ved, om man er smittet med noget. Men man kan altså godt give en sygdom videre, selvom man ikke har symptomer. Hvis I er i et forhold, hvor I kun har sex med hinanden og stoler på hinanden, kan I gå til lægen og blive tjekket for alle sexsygdomme. Og hvis I begge ser ud til ikke at være smittet med en sexsygdom, kan I uden videre dyrke sex uden kondom. I kan læse mere om sexsygdomme på Sexlinien.dk