MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 17 jun 2014

One Direction: Simpelt og ørehængende pop med mange nuancer

45.000 skrigende og hvinende teenagere vrælede HØJT, da One Direction gik på i Parken. One Direction – Where We Are Tour,

Parken, den 16. juni 2014

Anmeldt af Amir Amirian

McBusted

Pop-rock boy bandet McBusted startede energisk aftenen i Parken med synkrone hop og spark. Bandet var nogle legebørn, der løb og hoppede rundt på hele scenen. McBusted var god underholdning for de mange tusinde børn og teenagere, der var samlet til aftenens begivenhed. Der er ingen tvivl om, at de kender deres publikum, da de lavede en del fald-på-røven underholdning, som var det en Åh Abe koncert. Det var til stor latter, da den ene bassist på dansk udtalte ”jeg er en kvinde”, hvorefter den anden bassist spillede

Crashed The Wedding

iført brudekjole. Nummeret

Five Colours In Her Hair

blev sparket ind med en god rock’n’roll intro og alle undtagen trommeslageren var skiftevis med på vokalen. Den vokale præstation vekslede meget og brillerede aldrig. Skarpest var den under det halv-akustiske nummer

It’s All About You.

McBusted bød på simpelt og lytte venligt rock-pop, hvor der ikke var brugt mange kunstneriske kræfter.

Shine A Light

var et godt eksempel, hvor størstedelen af lyrikken bestod af titlen. Opvarmningen blev sluttet af med det 12 år gamle hit

Year 3000

, hvor der endnu engang sneg sig en del falske toner ind. Billige point på fald-på-røven humor og knap så mange for den musikalske kvalitet.  

2 stjerner ud af 6.

 

One Direction

45.000 skrigende og hvinende teenagere vrælede HØJT, da One Direction gik på. Mine trommehinder var ved at sprænges!!! Bandet gik på med

Midnight Memories

,efterfulgt af

Little Black Dress.

Allerede fra starten blev der fyret en masse fyrværkeri af på det danske stadion.

Kiss You

blev modtaget med kyshånd! Parken dansede, hoppede og humøret var højt. 1D sang både de sårbare sange som

Moments

samt energifyldte sange som

Happily

, hvortil der blev skudt stjernekastere og fyret konfetti af i danske farver.   Drengene kan sgu synge! Næsten alle numrene blev sunget flerstemmigt og under

You & I

stod deres vokal skarpt, sårbart og ærligt. På nummeret

Story of My Life

ramte Harry en nerve, der gav kuldegysninger nedad ryggen.

Better than words

fik alle 90.000 hænder i luften og

Don’t forget where you belong

gav gæsterne anledning til at vise deres medbragte billede af Storbritanniens flag i hjerteform. Folk kan hate nok så meget på 1D, men under

Live While We're Young

begyndte selv jeg at danse med. Balladen

Right Now

gav Zayn nogle problemer. Han havde svært ved at ramme de høje toner og stemmen var ved at knække. Når det er sagt så havde boy bandet styr på deres vokal og det var sjældent de kæmpede med tonerne. Igennem hele koncerten kom drengene med en masse emotionelle gestus og de klassiske, for ikke sige kliché, armbevægelser fik ikke for lidt. 1D havde god kontakt til publikum og når Harry snakkede fik han samtlige piger til at vinke tilbage til ham, imens de skreg i vilden sky. Han er klart pigernes yndling! Hittet

One Thing,

der er fra deres første plade,fik publikum til at klappe og synge højlydt med, alt imens 1D stod på et podie, der var hævet 5-10 meter over publikum. Sættet blev sluttet af med

What Makes You Beautiful

, hvorefter drengene forsvandt ned igennem scenen. Herefter dukkede de tilbage med 4 ekstra numre. One Direction har uden tvivl et stærkt team bag sig, der kreerer solide og energifyldte popmelodier. Ligeledes var aftenens instrumentalister på beatet, hvortil One Direction leverede vokalen på stærk og vellydende vis. Koncerten, der blev sluttet af med

Best Song Ever,

sendte mine tanker tilbage til dengang jeg selv knap havde ramt teenageårene og lyttede til Backstreet Boys. Simpelt og ørehængende pop med mange nuance udført til bravour.

5 stjerner ud af 6.