None
Anmeldt af: Amir Amirian
Tivoli havde mandag aften meget fornemt besøg. Det virkede imidlertid til, at publikum kendte færre Elton John-numre, end hvad de havde troet, da de købte billetten. De ville i hvert fald ikke synge med, når Elton gav dem muligheden, og de var heller ikke begejstrede for at vride hofterne. Elton gav dog ikke op i Tivoli
Uret slår 21.00, bandet er trådt på scenen, og de går nu i gang med at spille The Bitch Is Back. Jeg ved ikke, om det skal have en overført betydning i, at Sir John går på scenen til netop denne sang. Han leger på tangenterne fra starten. Fingrene glider over klaveret som en leg, og det er netop, hvad det er for Elton. En leg. Han leger med publikum, og han leger med sit klaver. Han rækker tunge til publikum, mens han spiller, banker med låget til flyglet, og efter den første sang hopper han op på sit klaver, hvor han takker publikum med en håndgestus.
Han har jo altid haft en særpræget måde at klæde sig på, og påklædningen i Tivoli var ingen undtagelse. Han var iført flotte guldsko, blå solbriller, matchende skjorte og en sort pingvinjakke med masser af pailletter, om på ryggen udgjorde bogstaverne EJ. Han er sgu en spøjs fyr, som man ikke kan lade vær med at holde af.
Aftenen var en regulær hitparade. Elton spillede alle sine største hits fra sin 47 år-lange karriere - bl.a. Tiny Dancer, Sorry Seems to be the Hardest Word, Daniel, Your Song og så videre. Man kunne dog godt mærke, at han har været aktiv i mange år. Hans vokal er blevet meget mørk og ru, hvor han før i tiden havde en lysere og blød stemme. Han holdte sig også konsekvent fra de høje toner og tog gerne oktaven under, mens perkussionisten tog falsetten. Enkelte sange var endda sat ned for, at Elton kunne synge i fuldregister, men det gør sgu intet. Det er bedre end at høre ham knække konstant.
Da de første toner fra Candle in the Wind blev spillet, blev Tivoli musestille. Så stille, at man kunne høre en knappenål falde. Det var et smukt øjeblik, som ganske hurtigt blev dræbt af publikum, der stak et hav af mobiler i vejret for at optage nummeret.
”Hej København, sidst jeg spillede herinde i Tivoli var i 1971. Det får mig sgu til at føle mig gammel,” udbrød han fra scenen.
Hold da op, det er vildt at tænke på, at Elton spillede i Tivoli, inden nogle af os var født, måske var nogle af jeres forældre endda børn dengang. Sir John havde også taget sin trommeslager med, der havde spillet med ham igennem hele hans karriere, og som var med ham sidst, han var i Tivoli.
Elton kæmpede dog på én front. Ikke med musikken, for den havde han styr på, og ikke med showet, for han var ganske underholdende, men i stedet med publikum. Et mere uoplagt publikum skal man lede længe efter. På et tidspunkt blev jeg i tvivl om, hvorvidt folk omkring mig kendte nogle af hans sange. Under Saturday Night's Alright for Fighting bød Sir Elton op til fællessang, hvor undertegnet var den eneste, der sang med. Det blev sgu lidt pinligt. En anden person, der kæmpede denne aften var lydmanden. Han lavede en del fuck-ups. Lyden i Tivoli er i forvejen ikke særlig god, men sådan er det, når man tager til koncert i Tivoli. Til gengæld behøver lydmanden altså ikke at lave mere rod i den. Det tog nogle numre, før jeg kunne høre vokalen ordentligt, og trommelydens niveau varierede meget fra sang til sang.
I’m Still Standing, ja du gør! Og du står med stil. Jeg kan ikke lade være med at elske den lille mand. Han er helt igennem fænomenal. Efter Goodbye Yellow Brick Road spiller Elton et elegant klaverstykke, der opererer mellem det klassiske og pop, alt i mens det er bombastisk, men samtidig yndefuldt. Intet mindre end smukt. Herefter går han direkte over i Rocket Man.
Koncerten sluttes af i bedste Rock’n’Roll-still, hvor publikum endelig liver op. Jeg ved ikke, om det er pacemakerne, der har givet et skud liv, eller om alkoholen først virker nu, men det tog i hvert fald publikum 1,5 time at vågne op til dåd.
Jeg ville ønske, jeg kunne give dig 5 stjerner, Elton. Jeg kan virkelig godt lide dig, og jeg elskede din koncert, men helhedsoplevelsen blev primært ødelagt af din lydmand og dine ”fans”.
