Norske Emilie Nicolas’ melankolske elektropop udfordrer det typiske sangformat, og fungerede mindst lige så godt live som på plade til koncerten i Aarhus fredag aften
Tekst: Oda Hustad
Foto: Anne Christensen
Stjerner: 5 ud af 6
Emilie Nicolas’ pludselige gennembrud i hjemlandet Norge den sidste tid kan minde om den hype, MØ oplevede herhjemme. I løbet af kort tid er hun gået fra blot at lægge navn til en ukendt Soundcloud-profil til at få høj rotation på norsk P3 og skandinavisk koncertturné. Men der hvor MØ hitter med sit ungdommelige, fandenivoldske og energiske udtryk, optræder Emilie Nicolas som en mere voksen og sårbar popartist. Nordmandens spæde stemme, der ofte understøttes af tungere, elektroniske beats, placerer hende i et musikunivers der refererer til jazz, elektronika og r’n’b.En beskeden, men sjælfuld performer
Det var en nærmest undskyldende sangerinde, der præsenterede sig på scenen på spillestedet Radar i Aarhus fredag aften. Men den beskedne facade bristede hurtigt, for fra det øjeblik Emilie Nicolas sang den første tone ind i mikrofonen, havde hun et solidt greb om publikum. Hendes pigeagtige stemme, der samtidig er fyldt af sjæl og følsomhed, strålede ovenpå bandets massive elektrobeats. Aftenens koncertshow var nærmest strippet for sceneeffekter, noget som efterlod et fuldstændig fokus på musikken. Det er et valg, der kræver et stort nærvær fra performerens side – et nærvær, Emilie Nicolas viste gennem en ærlig og solid performance af sine meget personlige tekster og melodier. Og til trods for at debutpladen ”Like I’m a Warrior” udkom for blot nogle uger siden, fik vi serveret et par helt friskbagte numre.Væk fra det typiske popnummer
Emilie Nicolas’ sange virker måske udfordrende for dem, der foretrækker deres musik med et fængende omkvæd, man kan synge med til. For i modsætning til typiske popnumre, der tit er opbygget i vers-omkvæd-form, føles den norske sangerindes melankolske popsange som om de er i konstant udvikling: det er lidt som en chatroulette, hvor man lige pludseligt får serveret noget, man ikke havde set komme. Koncerten fredag aften i Aarhus demonstrerede frem for alt Emilie Nicolas’ fremragende evne til at skrive sange. Forhåbentligvis får vi høre mange flere af dem i fremtiden.
None
