SPORT

tor, 29 jun 2017

Sjov transport på elektrisk løbehjul

De små el-løbehjul sælges også under betegnelsen elscootere

Jeg har fået mange beundrende, misundelige og frække blikke den sidste måneds tid. For jeg er nemlig i besiddelse af noget, som mange gerne vil have, når jeg bevæger mig rundt i bybilledet. Min transport til købmand og job er flere gange foregået på en lille smart sag af et rødt lyn af et løbehjul. Men ikke et løbehjul i gængs forstand, for det er forsynet med en lille elektrisk motor, der nemt bringer farten op på 30 kilometer i timen.

Så lydløst suser jeg gennem byen, og transporterer mig med grøn energi fra sted til sted. Løbehjul er måske også en lidt falsk betegnelse for de nye små smarte transportmidler. De ligner ganske vist et løbehjul, men de lader sig ikke betjene som et gammeldags løbehjul, som du måske kender fra din barndom. Glem alt om at skubbe dig afsted med det ene ben. Plant i stedet begge ben på løbehjulet, drej på gashåndtaget, og lad vinden suse gennem håret, når du bevæger dig rundt. De små el-løbehjul sælges også under betegnelsen elscootere, og de fås i mange varianter. Nogle kører omkring 25 kilometer timen, mens andre skyder en fart på op til 56 km i i timen, og har en rækkevidde på omkring 30 km på en opladning. Priserne ligger mellem små 3.000 kr. til cirka 6.000 alt efter model og udstyr. De er nemme at betjene. Skal bare sættes til stikkontakten for en opladning, og så er du køreklar, når du skal hen på cafeen, ned på jobbet eller hen til studiet. De ses også ofte i sommerhusområder og på feriesteder.
None

None

Vi prøvekørte en ”Elscooter 500W Extreme” fra rull.dk. Et super kompromis mellem størrelse og motorstyrke. Kompakt men stadig stærk nok til at trække en voksen. Nem at have i bagagerummet. Tophastighed omkring 20-25 km / t. Rækkevidde på op til 10-15 km. Jeg er blevet en smule afhængig af mit elektriske løbehjul, som i øvrigt nemt kan klappes sammen og smides bag i bagagerummet, hvis du har bil. Så har du altid et lille handy transportmiddel med dig, når du kommer frem til feriestedet eller en større by, hvor det er rart at slippe for bilen. LÆS OGSÅ: "Grønne løbehjul med masser af kræfter" Der er dog den lille ulempe ved de nye elscootere. Teknisk set er de ikke lovlige. Ganske enkelt fordi lovgivningen ikke kan følge med, når der kommer nye produkter på markedet. For farligere end så mange andre benzindrevne transportmidler er de ikke. Så Christiansborg må se at komme med på den grønne transportbølge og få lavet en lidt smidigere håndtering af reglerne. Men trods det, så går salget af de nye elektriske løbehjul over al forventning i både Danmark og vores nabolande. Og som én jeg talte med, der har kørt på løbehjulet i lang tid, sagde, så ser det ud til, at politiet ser gennem fingre med det, fordi der trods alt er vigtigere ting at tage sig til. Så god sommer derude med eller uden el-løbehjul.