ARTIKLER

ons, 04 nov 2015

#skabfremtiden

Global Entrepreneurship Week 2015 vil inspirere børn og unge til iværksætteri

Drømmer du om at blive iværksætter, at skabe dit eget job og din egen forretning? Global Entrepreneurship Week (GEW) finder sted i uge 47 og er en hel uge, hvor du kan blive inspireret til iværksætteri

LÆS OGSÅ: "AGURK – et legesygt, nysgerrigt og humoristisk designunivers" I år sætter ugen særligt spot på næste generation iværksættere; elever, studerende og entreprenante unge under 30 år, der alene eller sammen med andre handler på muligheder og gode idéer og omsætter disse til værdi for andre. At skabe værdi betyder ikke kun at tjene penge. Værdi kan også skabes gennem kulturelle eller sociale projekter. Hos Global Entrepreneurship Week mener vi, at der er stort potentiale i tidligt at lære unge at handle på deres idéer og klæde dem på til et arbejdsmarked i forandring, hvor de i højere grad skal skabe deres eget job fremfor at være jobtagere. Tidligere har Global Entrepreneurship Week mest været for voksne og etablere iværksættere, men i år gør vi det anderledes. Vi samarbejder blandt andet med en række inspirerende iværksættere, der som GEW-ambassadører vil besøge skoler og uddannelsesinstitutioner fra uge 44 og frem til uge 47, hvor de vil inspirere elever og studerende til at forfølge deres drømme og handle på deres gode idéer. Find os på Facebook under

Danmarks Iværksætteruge

eller besøg www.gew.dk, hvor du kan læse mere om ugen.