Pige på 16 år fra Svendborg Kommune.
Min storebror forgreb sig ofte på mig, da jeg var omkring 4-5 år. Han voldtog mig aldrig, men han brød mine grænser fuldstændigt. Jeg har haft skyldfølelse, efter at jeg huskede overgrebene, og jeg er nu også startet til psykolog pga min voldsomme barndom med voldelig mor og storebror og fraværende far. Jeg har ikke lyst til at snakke om særlige sensuelle ting med min mandelige psykolog, da jeg også har haft svært ved de mandelige roller i mit liv. Jeg har nu en kæreste, og mit liv har aldrig været så fantastisk. Når jeg har sex med min kæreste, så er der en barriere, når jeg er ved at få en orgasme. Jeg føler mig også meget udsat, når han ser mig helt nøgen, og han bliver ked af det, når jeg gemmer mig. For jeg har en flot krop, og god selvtillid. Jeg har prøvet at fortælle ham, at der skete mig noget som lille, men jeg vil gerne beskytte min storebror og have at de kan få et godt forhold. Mit forhold til min storebror er virkeligt godt, da alting er forandret. Jeg føler ikke, at jeg kan forklare disse ting for min kæreste, fordi vi kun har kendt hinanden i en måned. Men som min psykolog sagde, så er det eneste, der kan ske at hemmeligheden vil komme ud. Og hvor slemt vil det være? For mig - meget slemt. Jeg skammer mig rigtig meget og kommer til tider til at tænke på mine første seksuelle erfaringer med min bror under forspil osv med min kæreste. Jeg troede aldrig, at jeg ville være i stand til at have sex, og smerte er stadig meget nærværende for mig - min kæreste var min første. Egentlig spørger jeg om jeg skal prøve at snakke med min kæreste uden at sige noget specifikt, lade det passere, eller vente til at vi kender hinanden endnu bedre, før det kommer på tale? Jeg stoler rigtig meget på ham og elsker ham. SVAR: Når du opstiller de tre muligheder til sidst, så vil vi helt klart anbefale, at du fortæller det til din kæreste. Du behøver ikke nødvendigvis fortælle alle detaljer, men de fleste mennesker har brug for en forklaring, når nogle de holder af, opfører sig lidt uforudsigeligt. Så det kan f.eks. handle om, at han skal vide, at der er sket noget med dig tidligere, og at du derfor nogle gange har brug for at stoppe det seksuelle, fordi du kommer til at tænke på det. Men husk også at fortælle ham, at det ikke har noget med ham at gøre, at du faktisk gerne vil have sex med ham, og at du tænder på ham. Han vil sikkert også kunne forstå det, hvis du siger, at du gerne vil fortælle ham mere, men at du gerne vil vente lidt, til I har været sammen lidt længere. Du skriver et sted, at du gerne vil beskytte din storebror, og det er sådan set meget sympatisk. Men er det dit ansvar? Skal du tage ansvaret for noget, som andre gjorde ved dig, da du var 4-5 år og var helt afhængig af andre mennesker? Du skriver ikke, hvor gammel din bror var på det tidspunkt, men uanset hvor gammel han var, kan hans handlinger aldrig blive en 4-5-årigs ansvar. Måske skal du forsøge at tale mere med psykologen om, hvordan du måske kan fortælle om det? Hilsen Sexlinien
