MODE & STIL

ons, 11 apr 2018

Skal jeg vente tre uger?

Piger og kvinders menstruation kan være uregelmæssige, især mens man er i puberteten.(Schutterstock)

Pige/Kvinde på 17 år fra Tønder Kommune

Hej! Jeg er hverken på p-piller eller andet, men havde så, uheldigvis, ubeskyttet sex for snart en uge siden. Dagen efter skyndte jeg mig ned på apoteket, købte en fortrydelsespille og tog den med det samme. Jeg har derefter haft det meget dårligt, min mave og underliv gør ondt, mine bryster spænder og har konstant hovedpine. Jeg er også klar over, at det kan være bivirkninger af pillen, men så lang tid efter? Mit spørgsmål er; Skal jeg vente tre uger med en graviditetstest eller kan jeg allerede være gravid?

Svar:

Hej! Når der er gået en uge siden og du allerede har taget nødprævention (fortrydelsespillen), så kan du ikke gøre mere for at afværge en eventuel graviditet. Nødprævention er meget effektiv, men ikke altid 100 % effektiv, så der er teoretisk en mulighed for at du kan være gravid. Du kan vælge at tage en graviditetstest den dag, du forventer at få din menstruation, eller vente til tre uger efter samlejet, hvis dine menstruationer ikke er regelmæssige. Så hvis du forventer at få menstruation snart, kan du godt tage testen før der er gået tre uger. LÆS OGSÅ: "Hvor lang tid efter" De symptomer, du skriver om, kan fortsat komme fra pillen, men kan også være tegn på begyndende menstruation. Menstruationen kan nemlig komme lidt tidligere eller lidt senere, hvis du har brugt nødprævention. Tegnene på menstruation kan desuden være påvirkede af nødpræventionen ligesom menstruationen kan se lidt anderledes ud. Hvis nødpræventionen har svigtet, kan de også godt være tegn på graviditet, men du har som allerede skrevet taget nødprævention ret hurtigt, hvad er godt. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.