GADGETS

tor, 08 okt 2015

Slaughter Beach debuterer med EP

I morgen fredag den 9. oktober udgiver Slaughter Beach EPen "Love/Venice"

Slaughter Beach er de opløftende, romantiske lo-fi helte som den danske indie-scene har hungret efter lige siden bands som Lower og Iceage brød igennem med deres melankolske stil. Deres unikke, euforiske og varierede udtryk har allerede tiltrukket opmærksomhed fra de toneangivende internationale musikmedier NME, The Line of Best Fit og Pigeons & Planes siden de uploadede ‘Spinning Globe’ på Soundcloud tidligere på året

De er nu ved at være klar med deres debut EP, Love/Venice der udkommer den 9. oktober, og den er proppet med en varme og flerfarvet vitalitet, der ligger langt fra deres københavnske landsmænds monokromatiske udtryk. Hasse, Nikolaj og Mads har base i deres hjemby Odense, hvor de spiser, sover og laver musik i deres studie. De har ikke i sinde at forhaste sig, hvilket er en taktik de har holdt sig til i processen med at lave Love/Venice der udgives via det norske pladeselskab Brilliance Records. ‘Spinning Globe’ er at finde på EP’en og det samme er ‘Nuked’, der også har kunne høres på Soundcloud. De får selskab af nyere numre som singlen "Clear Insight", der kan høres allerede i dag 

LYT

HER. Med en frisk rytme, klassisk pop struktur og fængende lidt trippet vokal er det en nummer med stort live potentiale. Med al sin psykedeliske entusiasme er Love/Venice langt fra en gengivelse af "the summer of love". Åbningsnummeret "Made Up True Love" starter med dybt forstyrrende støj før det skifter over i en slags rastløs meget hip sang, der ville gøre Deerhunter eller Modest Mouse stolte. Et guitar-riff der er som taget ud af en Johnny Marr jam session, driver nummeret, der sætter en høj standard for resten af EP’en. ‘Introvert’ giver med sin ligefremme optimistiske tone mindelser om det australske band Pond. Med et beat der hviler på march-musik og Nikolajs bevidst naive levering tegner den et billede af et forhold, der er i opløsning. "Nuked" lægger sig i forlængelse heraf og bliver billedet på den totale konflikt kontra manglen på kommunikation i "Introvert". Love/Venice handler om kærlighedens mange ansigter set gennem et kalejdoskopisk filter. Til tider barnlig, kritisk, selvbenægtende og lystig - det er altsammen lyden af Slaughter Beach, der er ved at finde sin stemme. Med koncerter på Roskilde Festival og Øya Festival i Norge henover sommeren er de lige så stille ved at dukke op på radarerne både inden for og uden for Skandinavien.