Smeltede pigehjerter

James Morrison Pinkpop, Holland 11. juni 2016 Anmeldt af: Kristian Juhl   Den britiske singer-songwriter leverede en solid præstation, som dog aldrig nåede længere ud end til de forreste tilskuerrækker. Det kan imidlertid ikke tilskrives James Morrisons manglende vilje eller vokal til at nå ud over scenekanten. Gentagne gange gav han smagsprøver på hans evner til at presse sin stemme til det yderste, hvilket gav hans optræden en helt særlig nerve, som selv de bagerste stolerækker kunne mærke. Jeg ved ikke om det var scenens størrelse, eller det til tider temmelig sløve publikum, som gjorde det, men bortset fra en del pigehjerter på de forreste rækker, var min softice det eneste, som smeltede i solen. James Morrison var ellers på fra første øjeblik. Han indtog scenen med

Under The Influence

, og man kunne fra første øjeblik fornemme lysten til at stå på scenen og under

Nothing Ever Hurt Like You

, skulle man nærmest være lavet af sten for ikke at blive en lille smule rørt over indlevelsen og kraften i hans stemme. På scenen var James Morrison desuden suppleret af to kvindelige backup sangere, som bestemt tilførte hans optræden et ekstra element. Desværre var deres vokal ikke specielt fremtrædende og de flød dermed lidt ud i ligegyldigheden. Der var ellers potentiale for en stærk performance, da den ene backup sanger gjorde det ud for Nelly Furtado på

Broken Strings

. Der var desværre en helt uforklarlig afstand mellem de to sangere, hvilket medførte at det hele kom til at fremstå ret distanceret og ikke særlig kærlighedsagtig. En stor skam. James Morrison er heller ikke klistret til sin guitar. Heldigvis da. For eksempel smed han guitaren fra sig på

Demons

og

Easy Love

og bevægede sig væk fra midten af scenen. Her ville James Morrison have godt af at have set en liveoptagelse af Freddie Mercury, eller egentlig bare have kommet en dag tidligere, så han kunne have bevidnet Olly Alexanders optræden fredag aften på festivalen. James Morrison forekom utrolig bundet til den trygge scenen midte. Han udnyttede højest 1/3 af scenen under hele koncerten. Dette er ret synd for de tilhørere, som stod i siden, og for det andet fremstod scenen ret øde. Man kan derfor godt stille spørgsmålstegn ved om han i bund og grund magter at stå på de helt store scener. På trods af de enkelte kritikpunkter var der tale om en rigtig god koncert med mange gode øjeblikke. Særligt under

You Give Me Something

fik han hele pladsen med, så selv denne skeptiske anmelder måtte give fortabt og for et øjeblik lægge de kritiske briller væk og bare nyde James Morrisons ubestridelige talent. Jeg vil i hvert fald opfordre alle, som er i nærheden af Tivoli Friheden den 15. juli 2016 til at spendere de 90 kr., og tage ind og bare nyde James Morrison, for hans talent kan der i hvert fald ikke stilles spørgsmålstegn ved.