MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 15 aug 2017

Smukfest: Major Lazer lagde Bøgeskoven ned

 

Lysene blinkede, bassen pumpede og publikum var et stort hav af dansende menneskekroppe til nattens Major Lazer koncert.

Anmeldelse og foto: Helena Krogh Jensen og Julie Schuster Lapp

None

None

Bøgescenen var torsdag stedet for den største fest. Hele dagen var der mulighed for dans og sang ved scenen, hvor blandt andet Clean Bandit og Suspekt gav koncerter. Helt vildt blev det dog, da Major Lazer klokken halv to indtog scenen. Publikum stod tætpakket ved scenen, og enhver jordplet var dækket af spændte festivalfødder. Det første basanslag lyder, som en stor krop hævede hele publikum sig i et glædesspring, og jubelbrølet lød højt ud over pladsen. Major Lazer indtog scenen. Sceneshowet var vildt, med lysskift, effekter og ikke mindst dansere der kunne gøre enhver kvinde og mand misundelig med deres moves. De fire dansepiger formåede at give det allerede fantastiske show lidt ekstra krydderi. Med korte shorts og stramme fletninger rystede de kroppen, og fik publikum endnu mere op i gear, end de allerede var. Og at der var gang i festen, var der slet ingen tvivl om. Faktisk var der så meget fest, at koncerten måtte lukke ned et par minutter af hensyn til folks sikkerhed. Det lagde dog ikke en dæmper på stemningen. Da Major Lazer igen gik på scenen var de mindst lige så oplagte som publikum. De spillede alle de kendte numre, og folk hoppede og dansede af glæde. ”Lean On”, ”Light It Up” og ”Cold Water” har alle prydet toppen af hitlisterne i Danmark, hvilket kunne høres på publikum, som gerne gav deres besyv med. Major Lazer skabte den vildeste fest og holdt Bøgeskoven vågen med deres koncert, som klart fortjener 6 T’er ud af 6.