Irah
27. juni 2017
Countdown, Roskilde Festival
Jeg blev en smule skuffet, da jeg tirsdag eftermiddag hørte Irah. Nu havde jeg jo lige anbefalet dem som et must see på årets festival, men de kunne ikke leve op til, hvad der var rimeligt at forvente af dem.
De startede ekstremt bizart ud med larm fra synthesizer, der nok bedst kan beskrives som generator støj. Det blev ved utrolig længe, og jeg blev mildest talt i tvivl om de havde sprunget højtalerne. Herefter gik bandet i gang med, hvad der må betegnes som rigtig musik, og ikke kun støj, der generer ens øretrommer.
Stine, der er sangerinde i bandet synger ekstremt godt, men er samtidig utrolig kedelig. Hun prøver på mange måder at imitere Bjørk, men hun mangler den nerve, intensitet og særhed Bjørk bringer. Hendes stemme er bare lidt for pæn. Dog laver hun armbevægelser ud i luften, der er taget ud fra en Backstreet Boys koncert. Bevares jeg kan godt lide boybandet, men deres moves passer ikke lige ind i dette musik.
Irah laver et utrolig spændende univers på plade, men live er de søvndyssende, og ja – kedelig. Jeg er særlig vild med
Into Dimensions,
men de fik sangen til at falde til jorden. Mit håb for Irah er ikke ovre endnu. Jeg kan forsat rigtig godt lide deres musik, men på Roskilde Festival var de forsat uerfaren som live band. Det skal nok komme.
None
