Spil-anmeldelse: Horizon Zero Dawn (PS4)

En vild rejse til fremtiden efter jordens undergang, hvor mennesket og korrupte maskiner kæmper om verdensherredømmet

Anmeldt af: Stine Dippel

Findes til: Playstation 4 og Playstation Pro

Genre: Adventure

Udgiver: Sony Computer Entertainment

Produktion: Guerrilla Games

Udgivelsesdato: 28. februar 2017

Jeg tilstår! Jeg har ikke gennemført Horizon Zero Dawn endnu. Der er mange timers spilletid tilbage på min skærm - og heldigvis for det. Jo mere jeg bevæger mig ind i spillets mystiske verden, hvor mennesker, som vi kender dem, ikke findes længere, desto mere bliver jeg draget af historierne, hemmelighederne og ikke mindst den eminente grafik, som kendetegner Horizon Zero Dawn.

Flere gange har jeg taget mig selv i at sidde fuld af begejstring, med åben mund og controlleren i hånden pegende ivrigt for at vise alle omkring mig, hvad der sker på skærmen. Det er nemlig spændende, magisk og barskt, når krigerkvinden, Aloy, prøver at finde ud af, hvor hun kommer fra, og hvad der skete med metalfolket, som forsvandt.

”The old ones”

Velkommen til fremtiden. En tid 1000 år efter at verden, som vi kender den, er gået under. Vi ved ikke, hvad der faktisk er sket, men teknologien er ikke længere menneskets bedste ven. Ingen ejer en smartphone mere. Naturen har fortæret vores storbyer af stål og metal. Her lever mennesket i stammer, og vilde maskiner regerer verden som de nye dyrenes konger.

I denne verden følger vi Aloy – en udstødt og moderløs pige, som forsøger at finde ud af, hvem hun er, og hvor hun kommer fra. Men i sin søgen finder hun meget mere og måske også nøglen til at forstå, hvad der skete med det nu forsvundne metalfolk – ja, det er dig, mig og alle andre, som lever i vores teknologiske tidsalder.

Vores tid er forbi, og vores efterkommere er tilbage i naturen, hvor teknologi er blevet vores guder, vores fjender og måske også vores venner.

Jagten på mænd og maskiner

Jeg sidder helt musestille med PS4-controlleren i hånden og roterer kameraet, så jeg kan få øje på flere fjender omkring mig. Jeg sniger mig ind i det høje græs, hvor maskinerne, som kaldes Sawtooths, ikke kan få øje på mig. Hvis de ser mig, er jeg færdig! Hvis de ser mig, må jeg løbe, hoppe og rulle rundt for at overleve længe nok til at kunne nedlægge dem eller løbe fra dem. Det er virkeligheden - enten jager jeg maskinerne, eller også jager maskinerne mig.

Horizon Zero Dawn er et open-world-spil med både hovedhistorie og sidehistorier. En stor del af tiden bruger jeg på at kæmpe imod de vilde maskiner eller rivaliserende stammefolk, som deler verden med Aloy og hendes stamme, Nora Brave. I kampene bestemmer jeg selv, hvordan jeg vil kæmpe. Jeg kan vælge at gå direkte efter målet med min bue og pil, eller jeg kan snige mig igennem landskabet og angribe lydløst. Jeg må selv finde min egen spillestil.

Væk din indre stammekriger

Er du til store skydevåben og blodige tvekampe, vil Horizon Zero Dawn sikkert ikke leve op til dine forventninger. Spillet hælder klart mod adventure-genren frem for at være et klassisk actionspil. Men hvis du er mere til bue og pil end pistoler og kan se det fede i at gå på eventyr i det store univers, som Horizon Zero Dawn tilbyder sine spillere både i og udenfor hovedhistorien, så vil du kunne få mange timer til at gå med at blive en del af Aloys verden. Selve kampkontrollen er smart udført. Man sidder som spiller og får en god fornemmelse af selv at spænde buen, når Aloy affyrer sine pile mod målet. Der er også mange nye kampstile og ekstra perks, man kan låse op for i løbet af spillet.

Tidligere spiludgivelser spøger

Spillets udvikler, Guerrilla Games, har fundet inspiration til Horizon Zero Dawn flere forskellige steder. Officielt har CD Project Red, som står bag The Witcher-serien, rost Horizon Zero Dawn, og der er da også lidt Gerald (The Witcher) over Aloy. For når hun leder efter spor med sit Focus, og jeg kan vælge, om hun skal gå empatisk, smart eller direkte ind i en samtale, så minder det mig umiskendeligt om træk fra The Witcher-serien. Andre tidligere spiludgivelser spøger også i Horizon Zero Dawn. Når Aloy bevæger sig, minder hendes bevægelser mig umiskendeligt om Lara Croft fra Tomb Raider. Og når hun bestiger en Long Neck-robot for at låse op for en ny del af spillets kort, eller hun sniger sig ind på fjendtligt område og slukker alarmen, så er det som om Far Cry-serien også har lagt lidt inspiration til. På den måde giver Guerrilla Games nyeste udgivelse genlyd af flere tidligere spil som en kæmpe kompliment til de andre spiludviklere.

Det skal du vide!

Til trods for den gode historie og gameplay er alt ikke halleluja, pisse fedt og lyserøde elefanter. Man skulle tro, at en sej krigerkvinde, som kan nedlægge metalmonstre med bue og pil og rappelle fra de højeste klippeudspring, også burde kunne hoppe op på en lille sten. Men nej, hvis der ikke er et gult pejlemærke, som Aloy kan tage fat i, er det utroligt lidt, hun kan hoppe op på. Hun kan heller ikke gå igennem buske eller springe over lave mure, hvilket virker urealistisk og helt ude i hampen.

Verden omkring Aloy kan virke stor og uendelig, indtil man kommer til kortets grænse og løber ind i den famøse usynlige mur, som bare ikke flytter sig. Når det sker, bliver jeg pludselig mindet om, at verden slet ikke er så stor, som Guerrilla Games vil have mig til at tro.

Andre ting, der ikke virker optimalt, er klippene mellem figurerne i cut-scenerne, og så kan uvejr regne og blæse igennem alle tage og andre objekter, som burde kunne skærme.

Dommen

Alt i alt er Horizon New Dawn et spændende og nytænkende spil, der præsenterer en fremtid, som måske ikke virker helt urealistisk. Karaktererne i spillet er smukt animeret, når de fører samtaler med hinanden. Kampkontrollen er godt udtænkt og giver mange timers sjov, om det så er planen at udradere en fjendtlig stamme, nedlægge en vild maskine eller jage vildsvin for at få skind til en piletaske. Historien får et ekstra lag, når Aloy får adgang til underverdenens labyrinter, som stadig ligger gemt i undergrunden.

Det trækker ned, at spilmekanikken til tider virker urealistisk, specielt når Guerrilla Games har satset så stort på hele pakken. Når Aloy ikke formår at springe op på en sten, eller når to buske skaber en usynlig mur, som hun umuligt kan løbe igennem, minder det mig lidt om spil fra en fjern fortid, der hører til på tidligere platforme som PS3. Men når det er sagt, er Horizon Zero Dawn et fantastisk og spændende spil for alle med en ægte eventyrer i maven. Det er klart pengene værd!