MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 03 nov 2017

Sprængfyldt energi lagde Tap 1 ned

Koncert med superrapperne Run The Jewels i TAP1-hallen torsdag den 2. november
Run The Jewels 2. november 2017 Tap 1, København s   Anmeldt af: Amir Amirian   I 2014 så jeg, at Run the Jewels ville spille på Pumpehuset, og havde godt hørt de skulle være ret fede, men havde endnu ikke hørt deres musik. Jeg formåede aldrig at tage mig sammen og tage til koncerten, hvilket jeg fortrød bitterlig. Jeg har siden sparket mig selv i røven flere gange, når jeg tænker tilbage på det. To uger efter skulle jeg nemlig anmelde deres dengang nyeste album, Run The Jewels 2. Min konklusion var, at det er det bedste rap, der var lavet i nyere tid. Siden da, så er det som om, at RTJ har formået at spille steder, hvor jeg ikke har haft mulighed for at deltage. I går aftens fik jeg endelig muligheden for se RJT, som i min optik er noget af det bedste hip-hop vi har fået siden Wu-Tang Clan. RTJ gik på til Queens

We Are The Champion

. Ja ydmyg er de sgu ikke, hvilket Run The Jewels 3 også gav os et indblik i. Herefter gik det ned. El-P og Killer Mike gik på med

Talk To Me

, og lagde hårdt ud fra starten. Faktisk fik vi en række af deres stærkeste og mest energifyldte numre fra deres senest studiealbum, herunder numre

Call Ticketron

og

Legends Has It,

hvor publikum under sidstnævnte sang råber RTJ, RTJ, RTJ, RTJ. Den første del af koncerten var sprængfyldt. Killer Mike viste en teknik, der er noget af det vildeste jeg har set længe. EL-P var nærværende og henvendte sig ofte til publikum, og sikrede sig at alle nød koncerten og passede på hinanden. Gutterne fra Atlanta og Brooklyn havde publikum i deres hule hånd. Ligesom Tap 1 ikke kunne have det federe, så fyrede RTJ op under kedlen med hits fra Run The Jewels 2, herunder

Oh My Darling Don't Cry

og

Blockbuster Night Part 1.

Under sidstenævnte var Tap 1 ved at koge over. Folk hoppede og dansede. Et godt stykke inde i koncerten fik vi

Close Your Eyes (And Count to Fuck),

og her var stemningen på det ultimative. Det gik lidt ned ad bakke herfra, og RTJ kunne ikke holde stemningen oppe. Det fremstod som et lidt mærkelig sætliste opbygning, da gutterne havde brændt alle deres største og mest energifyldte numre af til start. Jeg mener dog stadig, de havde nogle de kunne havde fremført, men som vi aldrig hørte, såsom

Lie, Cheat, Steal.

Koncerten blev afsluttet med

Angel Duster.

I alt blev det til 1 t. og 20 min., hvilket i den grad er i den korte ende.  
None

None