Stella Polaris

Søndags-chillout-elektronica med vennerne

Efter en fire timers DSB-tur med tømmermænd rammer jeg Stella Polaris, og kæft det er hygge! Da jeg ankommer, er Rosa Lux godt i gang med at fyre op med elektronisk loungemusik, som uden tvivl lindrer mine tømmermænd, godt hjulpet af den japanske øl i min højre hånd. Det er virkelig lækkert med noget stille og roligt musik, som man kan lægge sig tilbage på tæppet til, mens man snakker med vennerne. Lidt forstyrrende er det dog, at professionalismen halter fra lydmandens side. Da Rosa Lux spiller hittet "Min Klub", virker Josephine Windings mikrofon ikke i den første halvdel af sangen. Næste på programmet er Nicka, som det meste af tiden spiller færdige tracks. Det er loungemusik, det er fedt musik, det er alt lige fra Bill Withers til Agnes Obel, men det er skuffende, at man som dygtig dj ikke viser sine evner og laver nogle fede miks. Gener fra lydmanden må Nicka også finde sig i, eftersom der i slutningen af Nickas optræden bliver lavet lydprøve til Moby. Det længe ventede hovednavn Moby indtager scenen - til publikums store begejstring. Han formår at indfange essensen af chilloutarrangementet Stella Polaris med sit akustiske set, akkompagneret af cello, violin og sangerinden Joy Malcolm. Den skallede dance-konge, der i dagens anledning har udstyret sig med en guitar, spiller klassikerne "We Are All Made Of Stars", "Slipping Away", "Porcelain", "Why Does My Heart Feel So Bad" og "Natural Blues". En fejlfri præstation på både guitar og sang viser, hvilken super musiker Moby er. Betaget er jeg bestemt også af hans sangerinde Joy Malcolm, der med sin kraftfulde soulstemme fanger alle ører og hjerter. Hvad der dog skuffer mig er, at en kunster som Moby, med et kæmpe bagkatalog, vælger at spille en masse covernumre, "Ring Of Fire", "Walk On The Wild Side", "Whole Lotta Love" og "Sweet Home Alabama". Personligt håbede jeg også, at Moby ville indtage dj-pulten og lave nogle fede miks akkompagneret af strygerne, sådan at man også kunne opleve ham som MOBY. Moby blev sendt af scenen med et stående applaus, hvorefter Lulu Rouge indtog scenen, og et loungearrangement blev lavet om til en fed elektronica-fest – perfekt afslutning! Stella Polaris skal jeg uden tvivl med til næste år, og jeg håber, jeg ser dig dernede!