MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 07 okt 2009

Stemmen fra den australske skov

TJECK mødte den fremadstormende australske soul-sanger DANIEL MERRIWEATHER, blandt andet kendt fra hittet CHANGE. Han bor og arbejder i Harlem, New York, men tager med jævne mellemrum tilbage til Australien, nærmere bestemt skovene og bjergene omkring Melbourne. Det var her, han voksede op, og her han finder inspiration og fred til refleksion.

Jeg har hørt, du spillede violin som lille inde i skoven?

- Det er rigtigt. Min mor havde en gammel ramponeret violin, som jeg spillede på efter gehør.

Men du droppede violinen til fordel for soul-musik?

- Ja, da jeg var omkring 13, begyndte jeg at løbe efter piger, så…

Ja, det er måske ikke lige så let at score, når man spiller violin?

- Nej, alle mine kammerater spillede guitar eller rappede, og der kom jeg med violinen, ha ha. Men det hænger også sammen med, at jeg havde et brændende ønske om at lave min egen musik. Og der er det bare lettere at tage en guitar og synge. Der er færre regler. Hvis du spiller violin, bruger du mange mange år på at studere og spille andres musik. Når du så er 40, kan du måske begynde at lave din egen musik. Det havde jeg ikke tålmodighed til at vente på.

Overfald og våbenbesiddelse

Daniel Merriweather havde i sandhed lagt violinbuen på hylden. Hans teenageår blev præget af forskellige former for kriminalitet. - Da jeg var omkring 16-17 år, var jeg blevet træt af skoven og ville gerne se nogle flere mennesker. Så jeg hoppede tit på et tog ind til Melbourne og hang ud. Jeg begyndte at male noget graffiti og blev meget præget af de unge derinde.

Lavede du andet ulovligt end graffiti-maling?

- Ja, jeg havde aldrig nogen penge, så dem lavede vi på forskellig vis. Jeg blev også arresteret flere gange. Der var nogle sigtelser for overfald og også våbenbesiddelse. Det var også på det tidspunkt, jeg droppede ud af skolen.

Så musikken blev din redning?

- I den periode var musik det sidste, jeg tænkte på…nej, skole var det sidste jeg tænkte på. Men musik var ikke noget, jeg beskæftigede mig med. Det var først, da jeg blev 20 og fik sendt et demobånd af sted, at jeg fik fokus på musikken igen. Men jeg må sige, at jeg har været meget heldig med, at nogen så noget talent i mig og gav mig en chance.

Kunne ikke rappe

En del af vennerne rappede, fortæller Daniel, og han prøvede da også sig selv af som MC, men det fungerede ikke rigtigt. - Nej, jeg er helt sikkert sanger og ikke rapper. Men det er ikke, fordi jeg ellers kan lide at holde mig til én genre. Jeg producerede faktisk et hip hop-album for en af mine gode venner, og jeg har også prøvet mine evner af som DJ. - Jeg kan ikke lide at koble mig på en bestemt scene eller en bestemt slags musik, fordi det er med til at begrænse en som kunstner. - På samme tid, som jeg hang ud med en gruppe hip hop-venner, havde jeg en anden vennekreds af jazz-musikere. Der var hele tiden forskellige grupperinger at hænge ud med. Der er Melbourne så fantastisk. Der er så meget forskelligt musik.

Vi har mistet naturen

Albummet ”Coolyhighharmony” med Boyz II Men var den første cd, Daniel Merriweather købte, fortæller han. Da var han 10 år gammel. Her hentede han meget inspiration til sin måde at synge på. Efter det begyndte han at høre Stevie Wonder. Hans største inspirationskilde er dog ikke et menneske, men derimod naturen omkring Melbourne: skove og bjerge. - Skoven og bjergene er helt sikkert en stor inspirationskilde for mig. Det er det, jeg husker fra barndommen. De massive landskaber og ensomheden. - Jeg kan godt lide mennesker, men jeg har det bare med at blive indadvendt, og så er det fedt at tage tilbage til skoven. Der er bare noget ved den. Jeg finder altid mig selv i nærheden af træer.

Hvad gør træerne ved dig?

- Jeg har bare brug for at være i kontakt med naturen. Mange mennesker har mistet kontakten med naturen, og så bliver man mere robot end menneske. Mentalt set har man brug for naturen for at eksistere som menneske og ikke bare være en robot, der hele tiden skal have den nyeste mobiltelefon. Snart får vi sikkert også microchips indopereret i hovedet. - Hvis vi havde kontakt til naturen, ville vi heller ikke køre rundt i store forurenende biler. For så ville vi se, hvilken skadelig effekt det har på skovene.

Dødstrusler mod Daniel

For et par år siden genindspillede Daniel Merriweather sammen med sin producer, Mark Ronson, det gamle The Smiths’-nummer ”Don’t Stop If You Heard This One Before”. The Smiths er Morrisseys gamle band, og nogle af bandets fans syntes bestemt ikke, at Daniel skulle synge det nummer. De blev faktisk så vrede, at de sendte ham dødstrusler via nettet.

Hvordan reagerede du på dødstruslerne?

- Jeg ved ikke rigtigt, hvor alvorligt man skal tage dem. Jeg mener, de er Smiths’ fans. Hvor meget skade kan de gøre? - De kan dræbe dig med glamour! Ja, eller med en blomst, ha ha. Jeg hæfter mig mest ved, at Morrissey kunne lide min version. Det er det, der betyder noget.

Den mystiske ”The Family”

Det er ikke bare fantastisk natur, der præger området, hvor Daniel Merriweather voksede op. Der er også mange spøjse og inspirerende mennesker der, fortæller han. - Der er gamle hippier, der dyrker svampe og ryger hash. Og det har været mødested for aboriginals gennem mange tusind år. Det er et meget spirituelt sted. - Der er også en mystisk kult der i området. Den kaldes ”The Family”. Ingen ser rigtigt noget til dem, men de er der som et mystisk element i skoven og bjergene.

af ERIK CHRISTIAN LARSEN - foto SONY BMG