Sennheiser HD 4.50 BTNC
Pris: 1.500 kr.
Sennheiser HD 4.50 BTNC Pris: 1.500 kr.

Støjreducerende headphones til få penge

Støjreduktion har igennem de sidste par år været det hotteste på markedet. Alle vil have det, og alle producenter laver det. Men det er kun 3 modeller, der har opnået anerkendelse for deres støjreduktion, Bose QT35, Sony MDR-1000X og Sennheiser PXC 550. Disse koster dog også +3000 kr. og det er derfor ikke alle, der har råd til dem. Det er dog muligt, at få støjreducerende hovedtelefoner til mindre pris, men i så fald skal man gå på kompromis med andre ting, og oftest er det niveauet af støjreduktion. Med Sennheiser HD 4.50 BTNC får du hovedtelefoner med en fornuftig støjreduktion, men du skal ikke forvente at den skære alt lyd fra.

Støjreduktion

Hvis du forventer, at disse hovedtelefoner skal være din næste rejsekompagnon, der ville kunne erstatte de ovennævnte modeller kan du godt tro om. Bevares, den har en fornuftig støjreduktion, og det er bestemt til at høre, at den minimere støjen fra gaden eller flymotoren under flyveturen. Den minimerer også støjen markant, men ikke i så væsentlig grad som med de ovennævnte modeller. Her skal man dog også have prisen for øje. Det der gør støjreduktionen genialt i disse hovedtelefoner, er at de komplimenterer lyden. Den gør at lyden kommer i fokus, og den fjerne den mængde støj man oplever dagligt, og som går ind og påvirker lyden.

LÆS OGSÅ: “Trådløse over-ear headphones, der er til at betale” og “En af markedets bedste hovedtelefoner er blevet trådløs”

Lyd

Sammenlignet med dens bror HD 4.40 BT, så har denne bedre lyd. Dens bror er meget bas tung, men disse har en større klarhed i lyden og har en større dybde. Endvidere gør støjreduktionen, at lyden fra ens omgivelser i stor grad forsvinder og på den baggrund kan man lytte til musikken på et lavere volumen, der er behageligt for ens øre. Det er endvidere med til at skabe klarhed om lyden. Det er ekstremt, at man får så meget lyd for pengene og nok noget af det bedste man kan få i dens prisklasse. Disse er ligesom dens lillebror rettet mod det unge publikum. De egner sig endvidere til en bred vifte af genre, hvilket i min optik er meget vigtig for den unge lytter, der i dag ikke kun holder sig til en enkelt genre.

Funktioner

HD 4.50 BTNC har de funktioner, som er krævet af trådløse hovedtelefoner i dag. Den har volumenkontrol i og fjernbetjening i til at navigere rundt i ens musik. Derudover har den mikrofon til at kunne tage opkald. Personligt synes jeg knapperne på disse er en smule irriterende til tider. Det er særligt knappen, hvor jeg skifter mellem numrene, der er svær at kontrollere. Derudover synes jeg, at der er for mange knapper. De kunne sagtens have undværet volumenknappen, og sat funktionen i knappen, hvor man skifter sange. Det er endvidere muligt at koble ledning i hovedtelefonerne, såfremt man løber tør for strøm. Derudover medfølger der en stofpose, til at opbevare dem i.

Design

Hovedtelefonerne ligner dens lillebror HD 4.40 BT på en prik, dog med en mindre variation i farven. De er flotte og elegante, dog stadig neutrale i udseendet. Det er primært sort plastik, men på trods af dette, så ser de ikke billige ud, men emmer af kvalitet. Derudover er der sølvgrå kanter, hvilket bidrager til at gøre den lækker. Endvidere er de ekstremt behagelige at have på, da puderne er store og bløde. Jeg oplever dog ind imellem, at jeg bliver en smule svedig om ørene. De store puder gør dog også, at hovedtelefonerne ser en smule store ud. Jeg ville ønske de havde formået at gøre hovedtelefonerne en smule mindre, da det godt kan se en smule klodset ud.

Konklusion

Disse hovedtelefoner er nogle af de bedste i dens prisklasse. Er man villig til at smide et par hundrede ekstra for ens hovedtelefoner, så ville jeg vælge disse fremfor dens lillebror HD 4.40 BT og dennes konkurrent AKG Y50 BT. Den kombinerer nemlig det bedste fra dem begge, hvad angår lyd og dermed har den Sennheisers pæne design. Hvad angår støjreduktion, så er den i klasse med Plantronics Backbeat Pro, hvor jeg dog foretrækker Sennheiser.

6-T-anmeldelse red.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*