Oprydning

fre, 17 apr 2009

STREET FIGHTER 4

Hva’ faen skal man med et 2D-kampspil i en tid, hvor alle spil foregår i 3D?! De fleste læsere er måske for unge til at huske dem, men ”Street Fighter”-spillene var store i 90’erne, og det fjerde kapitel i serien er intet mindre end fantastisk – derfor kan ”Street Fighter 4” slippe af sted med at være i 2D! Det er et klassisk kampspil, hvor man skal lave alt fra flyvespark til farverige special moves, hvor modstanderen flyver en ti meters tur op i luften. Og spillet er ikke bare lige til at gennemføre, blot fordi det kunne ligne et forældet koncept. Nej, det kan tage flere timer at gennemføre bare med én figur, da modstanderne er nogle barske drenge M/K. Det nye ved ”Street Fighter 4” er, at grafikken er baseret på håndtegnede billeder med japansk præg. Spillet byder desuden på en række nye figurer, der møder mange af de kendte i et actionfyldt gameplay – sindssyg overdrevet, men kanon action. Køb det, fordi du enten elsker kampspil, eller fordi du er fan af serien!