Undermåleren mod den arrogante elite i form af cheerleaderen og quaterbacken er et tema, der ofte går igen i amerikanske ungdomsfilm. Filmene ender altid med, at undermåleren får oprejsning, mens skolens populæreste ender som tabere. I ”Sunshine Cleaning” bliver der stillet skarpt på, hvordan det egentlig går for de populære elever efter gymnasiet.

Søstrene Rose og Norah kæmper for at få tingene til at hænge sammen.

Den tidligere cheerleader Rose slider som rengøringskone og enlig mor.
Rose Lorkowski (Amy Adams), tidligere cheerleader, og søsteren Norah (Emily Blunt) kan ikke just påstås at have haft særligt mange succesoplevelser i livet efter skolen. I egne og andres øjne er de fiaskoer.
Rose er enlig mor, slider som rengøringsdame og sniger rundt med quaterbacken, mens han laver børn på konen derhjemme. Emilys fortid får vi ikke mange informationer om, men hun har i hvert fald svært ved at holde på jobbet i burgerbiksen og opfører sig i det hele taget temmelig umodent. I håb om at vende skuden beslutter de to piger sig at kaste sig over rengøring af gerningssteder, som er en lukrativ forretning.
”Sunshine Cleaning” er ikke kynisk kapitalistisk affære, men viser på ganske indfølende og til tider underholdende måde, hvordan den lavere middelklasse kæmper for at få tingene til at hænge sammen. Det er også en interessant at se, hvordan de to piger håndterer ubearbejdet sorg over moderens alt for tidlige død.
Men det lykkedes aldrig filmen at komme helt ind under huden på denne anmelder, som følte sig snydt for en masse detaljer, der kunne have gjort oplevelsen mere sammenhængende.
Anders Bernhoft – Foto: SF Film







