SPORT

tir, 04 jun 2013

Syret verden med hvid magi

På lejrtur i Musikhusets Rytmiske sal med spejderpiger, havfruer og Anne Linnets udødelige musik

Kunstnergruppen Sort Samvittighed fører publikum ind i en syret, eksperimenterende og følsom verden med teaterkoncerten HVID MAGI.

Tekst:  Marlene Kejser

Seks kvinder i spejderuniformer og blå mærker på knæene kommer marcherende, mens de i kanon rapper Anne Linnets klassiker ”Smuk og dejlig”.  De har telt, soveposer og rygsække med sig, og de slår lejr på scenen i Musikhusets Rytmiske sal. Scenen er forklædt som snelandskab dækket af instrumenter og med to store runde huller, som udhugget i en frossen sø. Spejderemblemerne har her ikke noget med råbåndsknob og bål at gøre, men derimod indlevelse, følsomhed, vildskab, flirt, leg og stående bifald. Teaterkoncerten HVID MAGI af Sort Samvittighed er en medrivende, overraskende og fuldstændig imponerende forestilling. De seks medvirkende kvinder fortjener navns nævnelse: Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Tilde Maja Fredriksen, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen og Leila Vestgaard. De brillerer i både vildskab og følsomhed. Som publikum er man tryllebundet af forestillingen ulogiske og dragende univers fra start til slut. Det er et sansebombardement af både skingre skrig og fantastisk klang og musikalitet. Publikum er vidne til vanvittige iscenesættelser med hoppende havfruer, såvel som dyb følsomhed med intense numre, der har kurs direkte mod sjælen. Kitt Maiken Mortensens skrøbelige fremførelse af ”De evige tre” står stærkt prentet i hukommelsen og ”Ingen anden drøm” blev sunget som en gribende klagesang af Rikke Bilde. Det, der især karakteriserer denne fængende forestilling, er det kontrastfyldte. Den er nemlig dyrisk med en eksplicit seksualitet med missemasker og vippende hofter. Men den er også poetisk og smuk med acapella-sang og lyrikrecitation. De seks kvinders fnisende, larmende, skrigende og musikalske kvindevæsner gennem forestillingen er på én gang vanvittige og følsomme. De visualiserer gennem forfriskende nyfortolkninger af Anne Linnets sange, hvordan det er at være kvinde på både stabile spejderfødder og umulige havfruehaler. Et prompte stående bifald var fuldt fortjent!