MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 23 apr 2014

The Rolling Stones åbner Roskilde

Roskilde Festival klar med tidlig afsløring af artisternes spilledage Fra i dag er det muligt at se, hvilke dage de cirka 160 artister skal spille på årets Roskilde Festival. Arctic Monkeys spiller lørdag, mens Stevie Wonder og Drake overtager Orange Scene om søndagen. Det bliver The Rolling Stones og Outkast, der åbner om torsdagen, og Damon Albarn, Deftones og Rob Zombie tager over om fredagen. Lørdag skal Arctic Monkeys og Major Lazer skabe fest, mens Drake, Stevie Wonder og Kasabian får lov til at afslutte Roskilde Festival med manér om søndagen. Alle artisternes spilledage kan ses på dagsplakaten på Roskilde Festivals hjemmeside. Spilledagene på Roskilde Festival er traditionelt omgivet af masser af rygter blandt fans og festivalfolk. Hidtil er sløret for programlægningen blevet løftet, når den endelig spilleplan er offentliggjort hvert år i juni. I 2014 vælger Roskilde Festival for første gang at offentliggøre artisternes spilledage, mens festivalens musikgruppe fortsat er i fuld gang med at finpudse den endelig spilleplan, hvor scenenavne og klokkeslæt også indgår i planlægningspuslespillet.