The Tallest Man On Earth serveret på en forfriskende ny måde. Store Vega, København V,
28. oktober 2015
Anmeldt af Amir Amirian
De gange jeg har set Kristian Matsson, som bedst er kendt som The Tallest Man On Earth der har han optrådt solo. Denne gang var lidt anderledes.Han havde 4 mand stærk med, som bl.a. spillede trommer, klaver, lap steel, saxofon og violin m.m. Kristian gik på scenen med en stor energi. Han gik ud til scenen kanten og fik kontakt med publikum, der bifaldede ham. Det virkede oprigtigt til, at han var glad for at være tilbage på Vega, hvor han har været så mange gange før. Det første skud på stammen var den gamle folkesang "Moonshiner", og fra starten var det tydeligt at mærke, at dette ville blive en anderledes oplevelse end det man kender TTMOE for. De gange jeg har oplevet ham, der formår han, at skabe en intim stemning, selv på store scener. Denne aften på Vega var lyden storladent, voluminøst og energisk. Selv var han også energisk. På intet tidspunkt stod han stille på scenen med mindre han skulle synge. Kristian brugte ikke meget tid på at snakke med publikum, men der var nogle gyldne øjeblikke, hvor han jokede med publikum. Når folk fra publikum skreg et eller andet til ham, så var han endda så sød, at han besvarede dem. Det er en mand, der har overskud. Dette show var det sidste af 80 shows, som han har spillet på denne turné. Det fraholdte dog ikke Matsson at give den hele armen, hvilken kunne ses på hans hvide t-shirt, der var helt gennemblødt af sved. TTMOE spillede alle numrene fra hans nye plade, hvilket gav god mening at fremføre med bandet, da denne plade kræver en fuld besætning. Det fraholdte ham dog ikke fra de gamle klassikere. Nogle af dem, såsom 1904, King of Spain, The wild Hunt m.m., blev spillet med bandet, hvilket var en del anderledes. Det blev på mange måder en modsætning af, hvad det plejer at være, da udtrykket bliver mindre sårbar og skrøbelig, men mere rocket, hvor fylder en del mere. Dette var dog forfriskende og på ingen måde skidt, selvom jeg sværger til skrøbelige, sårbare og intime udtryk. Men det fik vi også en bid på, med numrene"Love is all",
"The Gardener", "Thousand Ways", "Criminals" og "Where Do My Bluebird Fly". Det er så smukt at se ham stå alene på den scene og fylde mere end når bandet er på. Det er magisk og kræver en sand kunstner. https://youtu.be/_BsZt_3MifU?t=3 Midt under koncerten var der lidt knas med teknikken og PA-anlægget skulle genstartes. Dette får Kristian dog reddet på hans helt egen charmerende måde ved at spille lidt trommer for publikum, samt synge #Hold On" af Tom Waits helt unplugged. Faktisk ville jeg ikke være denne oplevelse uden. Det gjorde koncerten unik og særlig. Kristian sluttede koncerten af med "The Dreamer", der i den grad var alternativt fremført. Den største del af nummeret blev spillet uden guitar, hvorfor den virkede hul på en eller anden vis, men på en fed måde. Endvidere spillede Phil Cook på klaver, hvilket gav sangen et jazzet vibe. Sangen sluttede dog af med Matsson på El-spade og i bedste rockband stil. Som den allersidste sang fik vi The Wheel, og denne indeholdte et acapella stykke midt i, men blev afsluttet meget klassik.
None
