MODE & STIL

tor, 29 jun 2017

The Weeknd havde en hverdag på kontoret

The Weeknd 28. juni 2017 Orange Scene, Roskilde Festival   Han er nok tidens største popstjerne, der har Michael Jackson som sin største inspiration. Hans vokal drager en mod MJ, og det samme gør hans musik. Desværre er han ekstrem ensformig og monoton, hvilket i den grad gav sig til kende på Orange Scene. Det var tydeligt at mærke på Abel, at Orange scene var endnu en dag på kontoret. De eneste tidspunkt han snakkede til publikum var når han råbte ”Hva så Danmark!”. Jeg tror ikke han aner, hvilken ikonisk scene han stod på – og det siger jeg ikke kun som dansker, men som musik elsker. Dette er en af verdens største festivaler, og 80.000 mennesker er troppet op for at se ham. Det er sgu lidt tyndt. Dette er ikke Danmark, det er Roskilde Festival. Derudover sagde han, at dette var hans vildeste show, men dette må da være den største løgn. Det føltes ikke sådan på ham. Tesfaye gik hårdt på med

Starboy,

men bragede aldrig helt igennem, og desværre gik det ned af bakke herfra. Jeg troede ikke det var muligt, men herfra blev koncerten monoton, og det virkede som den samme melodi, hvor han sang noget nyt indover, hvor teksten primært bestod af ”pussy” og ”bitch”. Jeg tror at nogle ved siden af mig kunne se min utilfredshed, hvorfor de spurgte mig, hvorfor jeg ikke festede med. Mit svar var, at dette er utrolig tarvelig. Hertil ramte hun hovedet på sømmet, da hun svarede at mit problem var, at jeg kom for musikken, men de var der for festen. Hvordan kan 80.000 personer tage fejl? Jeg synes ikke det var en fest, da jeg faktisk kedede mig. Bevares han synger ekstremt godt, og der er ingen slinger i valsen. Han er ekstrem professionel, og alt er fejlfrit. Mit problem er dog, at der ingen charme er. Det hele er kunstigt. Jeg kunne dog ikke fratage ham, at en masse mennesker hoppede og dansede til hans musik, og de nød det på fulde drag.  
None

None