SPORT

tor, 14 sep 2017

Timm Vladimir spiser rotter til morgenmad

Den berømte Tv-vært på bagedysten rejser til Laos, for at finde inspiration til nye madretter, men bliver overrasket, da en rotte bliver serveret

Et par drenge løber med deres slangebøsse og skyder op imod træerne, og en fugl falder pladask ned foran deres plastik-klipklapper. De putter den straks i den medbragte plastikpose, hvor også en gekko ligger halvdød. Det ser ud som en leg, men i virkeligheden er de på jagt for at finde fugle, gekkoer eller slangekød til et aftensmåltid. Laos ligger i hjertet af Sydøstasien og er et af verdens fattigste lande. Flere måneder om året sulter op mod 20 procent af befolkningen, og mange har ikke adgang til rent drikkevand. Størstedelen af Laos består af jungle, og de fattige bønder i landet lever af den føde, de kan skaffe fra Mekong-floden eller regnskoven. »Saibaidee (hej),« lyder det højt fra en gruppe drenge, der har omringet Timm Vladimir. De griner, og de drengenes halvrådne tænder bliver synlige. Børnene har ingen sko på, men løber rundt mellem grise, høns og hunde, og høje grynt lyder fra sorte små grise, der søger efter mad omkring sivhytterne. [gallery ids="31167"] »Det er fedt, at dyrene i Laos lever side om side med beboerne,« siger Timm Vladimir og fortæller, at han går meget op i dyrene har det godt. I Laos spiser man alt, hvad der kan spises. Der er ikke den slange, det insekt eller det pattedyr, der ikke bliver stegt over bål, og det er ofte børnene der står for fangsten af kryb til aftensmåltidet. »Men det betyder desværre også, at mange dyrearter er truede, og flere pattedyr er i de senere år blevet udryddet,« fortæller Timm Vladimir.

Det smager som kylling

[gallery order="DESC" ids="31168,31165,31170"] En ældre mand har tørret hele skovrotter i solen og kogt dem i en stor sort gryde over bål – en såkaldt rotte-ragout. På en blå plastiktallerken bliver hele rotter med hoved, indvolde og lange haler skåret i strimler og serveret foran Timm Vladimir. »Jeg ville nok aldrig selv tilberede skovrotter,« griner Timm Vladimir, men når jeg er på besøg i en landsby som her, så er jeg helt med på at spise den mad, som jeg får serveret. Jeg er i det hele taget tilhænger af at spise lokal mad, hvor end jeg befinder mig i verden.« Timm Vladimir tager et stykke rotte i munden og skyller efter med lunkent vand. [gallery order="DESC" ids="31174,31166,31169"] »Det smager jo ligesom kylling,« siger Timm Vladimir og smiler over hele femøren. Timm Vladimir, der er ambassadør for CARE Danmark, var inviteret af den danske hjælpeorganisation til Laos for at se organisationens arbejde blandt fattige bønder og samtidig finde inspiration til en række laotiske opskrifter til RetNemt. For hvert solgt måltid går der penge til CAREs arbejde i Laos.