MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 03 okt 2014

Tina Dickow - Helt vildt

Danskerne elsker Tina Dickow

Danskerne elsker Tina Dickow. og 2014 har været et stort år.

Sidste fredag blev den tredie koncert i Falconer sat i salg, og det tog blot få timer, så var samtlige 2200 billetter revet væk. Alle gode gange fire - ekstra-ekstra-ekstrakoncert i København med den populære sangerinde. Lørdag den 6. december, Falconer Salen, København. Forsalget starter lørdag, 4. oktober. kl. 09.00 I april var der premiere på Pernille Fischer Christensens film, ‘En du elsker’, som Dickow skrev musik til, og som den svenske skuespiller Michael Persbrandt fortolkede med stor succes. Og efterfølgende gav hun en stribe udsolgte triokoncerter rundt om i Danmark og ikke mindst en rost optræden på Skanderborg Festival som også blev sendt direkte på DR. Og så, i august, vendte 36-årige Dickow tilbage med sit 6. album, ‘Whispers’. Pladen gik ikke blot, vanen tro, direkte ind på den danske hitlistes førsteplads (og lå der i to uger, indtil Suspekt overtog positionen), den blev også hendes hidtil bedst anmeldte udgivelse. Information kvitterede eksempelvis med følgende bevingede konstatering: “Aldrig har Dickows sangskrivning stukket så dybt, aldrig har man følt sig så truffet af hverken det sungne eller sangeren selv, det er ganske enkelt sangkunst af ypperligste kaliber. Knap er pladen færdig, før den må høres igen”. Faktisk regnede det med 5-stjernede anmeldelser, og musikjournalisterne var enige om, at ’Whispers’ var Dickows stærkeste samling sange nogensinde. “Tilbage til grundformen. Og på flugt fra glansbilledet”, skrev GAFFA, i Ekstra Bladet hed det, at “Tina Dickow har [...] lavet sin mest vellykkede plade nogensinde”, mens BT sammenlignede sangskrivningen med internationale ikoner som Leonard Cohen og Neil Young. Dickow satser denne gang ekstra på udlandet, så i oktober spiller hun i både New York og Los Angeles, inden en hele 10 datoer lang tysk turné venter, efterfulgt af koncerter i London og Amsterdam. De danske fans svigtes dog ikke, for Dickow optræder i december både i Københavns Falconer Salen og på Hermans i Aarhus. Billetterne – som solgtes via en eksklusiv kampagne på Dickows Facebookside – blev revet væk på under en time, og næsten lige så hurtigt gik det med de efterfølgende annoncerede