MUSIK INTERVIEW & TRENDS

lør, 27 jun 2015

Tinderbox: Fed første dag

I går blev Danmarks nyeste festival, Tinderbox, skudt i gang - og fredagens oplevelser tyder på, at det bliver en god weekend

Tekst og foto: Trine Blæsild og Benny Kjølhede

Tinderbox løber lige nu af stablen i Tusindårsskoven lige uden for Odense. Folkene bag er de samme som på Northside, Så man kan godt blive lidt i tvivl, om man står i Aarhus eller i Odense. Opbygningen af scener, boder og opholdssteder ligner rigtig meget hinanden - jeg har sågar set den samme pantsamler på begge festivaler.

Men når det er sagt, kan Tinderbox bryste sig af nogle store flotte navne, især taget i betragtning at det er festivalens første år. Fredagen starter solidt ud med rock'n'roll i form af danske

Go Go Berlin

, der fik lov at åbne festivalen. Derefter stod den på amerikansk rock med

Rival Sons

og de unge fyre fra

Nothing but Thieves

. Senere på aftenen kom alle de kendte radiodarlings, så som søskendebandet

Echosmith

, kirkegængeren

Hozier

, der bliver efterfulgt af den krøllede

Marie Key

. Nattetimerne bød os at kridte danseskoene, da både

Major Lazer

,

The Prodigy

og

Calvin Harris

spillede op til fest og dans.

None

None

De to studerende, Troels Andersen (tv) og Christopher Jørgensen havde været på studenterkørsel i går og var ret pressede efter kun en halv times søvn, da de ramte Tinderbox.

Senere på sommeren skal de både på Roskilde og Smukfest.

None

None

Norske Magnhild studerer medicin i Odense, og Tinderbox er hendes første danske festival. Hun er allerede helt vild med festivallivet. Fredag så hun Echosmith og Calvin Harris. Før Tinderbox har hun kun været til to mindre festivaler i Norge.