MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 10 mar 2015

Tinderbox Festival udvider med Magicbox

MAGICBOX bliver et område ved Tusindårskoven med bl.a internationale DJ`s , fyrværkeri, lyd og lys

Tinderbox Festival løfter sløret for programmet på Magicbox som indeholder en lang stribe af verdenskendte navne indenfor EDM genren (Electronic dance music)

Magicbox bliver et særligt område af Tinderbox- en festival i festivalen, med plads op til 8.000 mennesker. Det bliver et område fyldt med dynamik, musik og show, en scene i bevægelse med et konstant forandrende udtryk, som man kender det fra andre store internationale EDM festivaler. LÆS OGSÅ: "TINDERBOX sætter rock på plakaten" Magicbox områdets indretning og stemning kan sammenlignes med tilsvarende, som man ser det på MysteryLand i Holland og Tomorrowland i Belgien. Scenen og hele Magicbox området er specielt designet til Tinderbox af det hollandske firma Unlimited Productions BV, der er specialister på området og de har blandt andet designet produktioner for flere af verdens førende EDM festivaler og i øvrigt arbejdet med alle de væsentligste DJ's i verden. Magicbox bliver et område i det smukke miljø omkring Odense Friluftsbad, ved Tusindårsskoven, der udover lounge områder omkring den store pool, også vil emme af fest med internationale DJ’s, samt et overflødighedshorn af fyrværkeri, lyd og lys, som ikke er set lignende i Danmark før. Magicbox området kører med fuldt program fredag og lørdag frem til kl 01:00 hvorefter henholdsvis Calvin Harris og Axwell Λ Ingrosso lukker festen på hovedscenerne frem til kl 02:30. LYT TIL AXWELL Λ INGROSSO