Iværksætterdrømmen kan blive testet i en bod placeret midt i Tivolis smukke vinterlandskab.

Tivoli efterlyser iværksætter til bod under Vinter i Tivoli

Dygtige iværksættere og handelsfolk med den helt rigtige idé og kvalitetsprodukt har mulighed for at få en bod gratis i Tivoli under Tivolis nyeste sæson Vinter i Tivoli, der varer fra 1. februar til 24. februar. Tilmeldingsfrist er onsdag den 19. december.

Tivoli kalder alle iværksættere med gode ideer og nyskabende kvalitetsprodukter. Og handelsfolk med et sjovt, sødt, kreativt eller anderledes koncept, der kan få Tivolis mange gæster til at stoppe op og trykke næsen flad mod bodruden. Iværksætterdrømmen kan blive testet i en bod placeret midt i Tivolis smukke vinterlandskab under sæsonen Vinter i Tivoli, som har skabt internationale overskrifter for evnen til at lyse en ellers grå februar op.

Christina Bernsen, chef for Tivoli Erhvervsudlejning, siger om konkurrencen

”Vi har tidligere givet iværksættere mulighed for at teste deres drøm under vores Halloween-sæson. I Tivoli vil vi gerne opmuntre kreativitet, gode forretningsideer og kvalitetsprodukter, og derfor har vi valgt at give en heldig vinder muligheden for at få en gratis bod under vores nyeste sæson Vinter i Tivoli. Vi er meget spændte på at se, hvad vi får tilsendt af ideer, og det plejer at være svært at vælge mellem de mange gode koncepter.”

Boder Vinter i Tivoli Aften

Værdi af 19.000 kr.

Boderne i Tivoli er et yndet trækplaster for Havens mange gæster, for det gør shopping ekstra sjovt, at den foregår i de små hyggelige boder i unikke rammer. I år er der for første gang nogensinde mulighed for at vinde en bod kvit og frit til Tivolis nyeste sæson Vinter i Tivoli. Vinderen med det bedste koncept får stillet en bod på 9 m2 til en værdi af 19.000 kr. ex. moms til rådighed. Tivolis kreative team står for den udvendige udsmykning, men bodens indvendige indretning er op til bodejeren. Boden vil være åben fra 31. januar (en dag før officiel åbning) til og med 24. februar, som er sidste dag for Vinter i Tivoli. Læs mere om Vinter i Tivoli her:

Tilmelding

Konceptbeskrivelser sendes til mailen bod@tivoli.dk Der skal stå ”Konkurrence” i emnefeltet. Tilmeldingsfristen er onsdag den 19. december 2018. Vinderen kåres den 7. januar 2019, hvor vinderen får direkte besked. Konkurrencen gælder ikke madkoncepter.

Se mere om regler for deltagelse og tilmelding her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.