GADGETS

tor, 16 jun 2016

TJECKs udsendte stiller Pinkpops gæster 4 skarpe

Pinkpop festivalen fandt sted den. 10. 11. 12. juni i Holland

På en solbeskinnet lørdag eftermiddag satte TJECKs to solbrændte udsendte sig for, at finde fire gæster, som skulle stå model til vores skarpe spørgsmål. Det endte med, at vi fandt fem personer. Lige fra en velklædt drengerøv til måske de mest velreflekterede piger på 15 og 17 år vi har mødt

Af: Kristian Juhl Udstyret med hver vores fadøl står vi og observere en ung herre, som er i færd med (frivilligt) at gennemføre en opgave, som uundgåeligt kommer til at give ham et elektrisk stød. Igen og igen får han stød, hvilket selvsagt afføder en ret kraftig og forståelig reaktion fra hans side. Da han er færdig, griber vi fat i ham og han indvilger, efter at vi har overbevist ham om at vi ikke er et par svindlere, i at lade sig interviewe.

Ruben, 18 år, Holland, Limburg

Hvis du havde et coverband, hvilken musiker eller bands musik ville du spille?

Jeg ville vælge Ed Sheeran, fordi han spiller fed musik med en masse følelse, også har han en god stemme. Min kæreste synes også, at jeg har en god stemme, så det ville være et godt match.

Hvad er din mest pinlige oplevelse på en festival?

Én af mine første festivaller var på en festival i Maastricht, hvor jeg bor. Jeg var meget begejstret under én af koncerterne, og der blev lavet en film, hvor jeg dansede, mens alle andre bare stod stille.

Hvilken skuespiller skulle spille dig i en film om dig?

George Clooney, fordi han er cool ligesom mig.

Vil du helst være et bekymret geni eller et lykkeligt fjols?

Et lykkeligt fjols, fordi jeg er altid glad og nogen gange er jeg også et fjols.

Herefter gik vi lidt videre. Vi hev en øl i baren og inden vi havde drukket et par slurke så vi en cool gut foran os. En mand, der tager et lyserødt jakkesæt, eller hvad man kan kalde shorts og blazer, må være en sjov personlighed.
None

None

Emil, 23, Holland, Groningen

Hvis du havde et coverband, hvilken musiker eller bands musik ville du spille?

Skide godt spørgsmål! Pink Floyd! Jeg er vokset op med deres musik, og de er mit all time ynglingsband. Også er de det største rockband i historien.

Hvad er din mest pinlige oplevelse på en festival?

For fire år siden havde jeg sex på en parkeringsplads, og blev opdaget af nogle forbipasserende. Det var så pinligt! Altså hun var ikke særlig lækker hun var hæslig! Jeg er så skamfuld over det.

Hvilken skuespiller skulle spille dig i en film om dig?

Seth Rogen, fordi folk siger, at jeg ligner ham.

Vi må grinende konstatere, at Emil virkelig har en god pointe her. I hvert fald er der en slående lighed mellem Seth Rogen og Emils hårpragt. Vil du helst være et bekymret geni eller et lykkeligt fjols?

Et lykkeligt fjols selvfølgelig. Det er bedre at være lykkelig end bekymret”, siger Emil og fortsætter: ”Selvom jeg egentlig er et lykkeligt geni.

Vi takker Emil, som insisterer på, at vi kommer med på billedet af ham. Vi indvilger modstræbende i at tage med. Som det ses, er Emil flankeret af det lykkelige fjols Ryan Gosling til venstre og den bekymrede Hugh Jackman til højre. Ja så selvglade er vi omkring vores udseende. Godt. Drengene er klaret. Så skal vi finde nogle piger, som skal udsættes for vores ”fantastiske” spørgsmål. Vi spotter Iris, som står tæt ved en væg prydet af en tegning af Sir Paul McCartney. Iris kører en meget fed indianeragtig stil, og vi er enige om at hende skal vi have fat i.
None

None

Iris, 21, Holland, Landgraaf

Hvis du havde et coverband, hvilken musiker eller bands musik ville du spille?

The Beatles. Ved ikke hvorfor, har bare altid elsket dem. Tror det er den følelse de giver når man lytter til dem. John Lennon er helt sikker min ynglings….nej vent det burde nok være Paul McCartney. Min ynglings sang må være Here Comes The Sun.

Dette igangsatte en nærmest ustoppelig talestrøm fra min kollega om, hvem der skrev Beatles’ musik. Her spacede jeg helt ud og brugte det næste minut på at stirre tomt ud i luften, indtil beatlesfanatikeren stoppede sin endeløse monolog. Hvad er din mest pinlige oplevelse på en festival?

Øøøh……. Jeg spørger lige mine veninder.

Iris vender sig om mod sine veninder, som kort konstarerer, at der er

soo many embarrassing moments.

Ej jeg ved det faktisk ikke…. Jo jeg har det. Jeg var i badet til Solar festival, og min veninde skulle komme med mit håndklæde mens jeg var i badet. Men det begyndte at regne virkelig kraftigt, så det tog to timer før hun kom, så jeg stod bare i badet uden tøj eller håndklæde.

Hvilken skuespiller skulle spille dig i en film om dig? Jeg når nærmest ikke at afslutte mit spørgsmål inden Iris udbryder

Meryl Streep. Jeg har altid elsket hende. Hun kan lave alle accenter. Og ynglingsfilm må være Bridges of Madisson County.

Vil du helst være et bekymret geni eller et lykkeligt fjols?

Et lykkeligt fjols selvfølgelig. Af de to muligheder er det lykkelige fjols det indlysende valg. Hvorfor ville du ønske at være bekymret? Så går man jo bare rundt og er bekymret hele tiden.

Vi spotter to veninder, som står foran én af de tre scener. De ser ud som om de rigtig gerne vil tale med os. Det viste sig til al held også at være tilfældet.

Iris og Sofia, 15 (snart 16) og 17 (snart 18), Holland, Utrecht

Hvis du havde et coverband, hvilken musiker eller bands musik ville du spille?

Sofia: Jeg kan virkelig godt lide Taylor Swifts sange, men hendes stemme er ikke særlig god, så jeg tror jeg kan gøre det bedre.

Iris: Hvis det ikke skal være Taylor Swift, så ville jeg vælge Katy Perry. Jeg elsker hendes måde at optræde. Hun gør noget forskelligt hver gang.

Hvad er din mest pinlige oplevelse på en festival? Pigerne står lidt her og diskuterer, hvem der skal fortælle historien. Det ender med at de sådan i fællesskab fortæller historien. Jeg håber virkelig, at jeg gengiver den korrekt, for det blev hurtigt ret forvirrende.

Vi var inde og se Avicii, hvor vi stod helt forrest. Iris kunne ikke rigtig få luft og fik det skidt under koncerten på grund af alle skubberiet. Der var så den her sikkerhedsvagt, som hev Iris over hegnet, men Sofia ville også med. Så hun smed sin hat og taske over hegner og prøvede at hive sig over hegnet. Det var bare alt for højt, så der var en hel masse folk som hjalp mig over hegnet, hvor hun fik øjenkontakt med Avicii. Det var lidt pinligt fordi alle kunne se en, men samtidig var det også lidt sejt.

Hvilken skuespiller skulle spille dig i en film om dig?

Sofia: Den er svær…

Iris hjælper lidt til her. Iris

: Hende der fra Legally Blonde, hvad er det hun hedder?

Efter at have været forbi Renee Zellweger og Christina Applegate opdager vi at det er Reese Witherspoon, hun mener.

Iris: Hende som spiller Sanse i Game of Thrones (Sophie Turner). Jeg har set nogle interviews med hende, og hun er virkelig morsom. Men også fordi hun i serien vokser op og lærer at være en voksen kvinde, og det skal jeg også lære.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg her er ret imponeret over, hvor reflekteret og velbegrundet hendes svar er. De fleste af os ville nok bare vælge en skuespiller vi måske ligner lidt, eller som vi beundrer. Vil du helst være et bekymret geni eller et lykkeligt fjols?

Sofia: Et lykkeligt fjols. For så lever man da i det mindste et lykkeligt liv, hvorimod man bare ville have et bekymret liv, hvis man valgte det andet.

Iris: Jeg ville vælge det andet. For ellers ville man bare leve i en verden med en masse løgne, og jeg vil gerne opdage sandheden omkring ting.