GADGETS

ons, 03 sep 2014

Tuborg hjælper musikere på vejen

Tuborg Musikhjælp vil have flere danske kunstnere ud til spillesteder og det brede publikum. Så nu stilles blandt andet en tourbus til rådighed som en del af en samlet støtte til turnéer. Alle uanset genre og størrelse kan søge om musikstøtte.

Tuborg lancerer nu en ny omgang af Tuborg Musikhjælp, hvor der ydes støtte til et helt essentielt led i fødekæden: Muligheden for at komme ud at spille koncerter. Udover en tourbus kan alle danske kunstnere og musikprojekter løbende søge om midler til benzin, færge, bro, overnatning, mad og lydmand. »Vi vil gerne skabe en aktivitet, som går tidligt ind i fødekæden og gør en forskel. Der er ikke så meget økonomi i at have et band, så det kan være svært at komme på turne, fordi omkostningerne er ret voldsomme. Med Tuborg Musikhjælp sender vi flere på landevejen til glæde for spillestederne og publikum. Det er derude, det hele starter, siger sponsorchef hos Tuborg Peter Giacomello.« Søg støtte på tuborgmusikhjaelp.dk