Black Peaks
23. juni 2016
Copenhell
Anmeldt af: Christoffer Schaarup
Det er min debut på Copenhell, og efter en allerhelvedes varm bustur ud til det gamle skibsværft på Refshaleøen, får jeg mig en kold fadøl i `Biergarten´. Jeg havde valgt at tage ud tidligt til helvedesfestivalen, da der var et band jeg aldrig havde hørt om før, der skulle spille på den mindste scene på Copenhell, Pandæmonium. Det drejer sig om engelske Black Peaks, der lige har udgivet deres debut udspil `Statues´. Bandet vakte min interesse, da jeg hørte deres seneste single `glass built castles´, og det var også med selvsamme nummer at bandet lagde ud. Der havde sniget sig omtrent 300 mennesker op til scenen. Solen bagte. Der var kolde øl. Og så var der Black Peaks. Og de lagde allerhelvedes hårdt ud! Sikke et brag af et nummer, og sikke en frontsanger. Will Gardner’s vildskab og eminente vokal præstation får de tilstrømmende metalheads til at hæve deres fists. At Black Peaks har en fremragende forsanger, er i den grad også styrket af resten af bandet. Black Peaks spiller teknisk, tungt, og hårdtslående. Black Peaks spiller nærmest samtlige numre fra deres debutplade, og de gør det virkelig godt! Bandet ser ud som om de gider at være der og spillelysten er i den grad til at se. En fremragende start på årets Copenhell! Desværre for bandet, begyndte en del af publikum at vandre mod Dropkick Murphys, hvorfor slutningen på koncerten virkede en anelse antiklimatisk og en anelse mærkelig. Black Peaks brager derudaf, og var tydeligvis kommet for at bevise at de ikke bare er et pauseband imens de tunge skyts rulles ind på Copenhell’s hovedscene, Helviti. Jeg er solgt, og Black Peaks blæste mig og de godt og vel 500 mennesker omkring scenen godt og vældigt bagover. De gæster Pumpehuset til september, og jeg kan varmt anbefale at tjekke dem ud. Black Peaks spiller alsidigt, tungt og dynamisk. En virkelig imponerende præstation, af et band der efter min mening har stort potentiale.
None
