SEXBREVKASSE

man, 13 jun 2016

Ukontrolleret emo støj

Bring Me The Horizon Pinkpop, Holland 12. juni 2016 Anmeldt af: Amir Amirian   “What the fuck is up!” Det var nogle af de første ord, der kom ud af Oliver Sykes mund. Ja min svigermor ville nok have sagt, at han skulle vaske sin mund med sæbe. Herefter opfordrede Sykes publikum til at lave en større og endnu vildere mosh-pit, eller som han sagde det ”not fucking big enough”.  Alt dette skete under det første nummer

Happy Song

. Herefter blev det blot vildere. Denne koncert handlede i min optik ikke om musikken, men derimod alene om at have det sjovt i min mosh-pit, hvilket jeg i øvrigt er stor fan af. Misforstå mig ikke! Jeg elsker metal, lige fra Slayer til Gojira, men det her lort, undskyld mit fransk, var ikke en musikalsk oplevelse. Det var mildest talt en omgang støj. Bandet var på ingen måde sammenspillet og forsangeren brugte det meste af tiden på at skrige ukontrolleret i mikrofonen. Må jeg ikke nok gå nu? Det eneste tidspunkt, hvor jeg oplevede bandet spille nogenlunde homogent var under sangen

Avalanche.

Her spillede de hæderligt, og havde de spillet sådan igennem hele koncerten, så kunne det da have været en okay koncert. Øv de havde vidst kun tænkt sig at spille godt under et enkelt nummer. Under sange som

Go to Hell For Heaven’s Sake

havde de kor, der skulle lyde som publikums respons som backtrack. Okay, hvad er det for en falliterklæring? Så I prøver at sige til mig, at ingen kan skrige med på linjen ”

Go to Hell For Heaven’s Sake”

? Jeg er uforstående over, at nogle i bandet ikke kan synge kordelen her fremfor backtrack, som jeg i øvrigt synes de brugte lige lovligt meget uden grund. I min optik er backtrack lovligt at bruge, såfremt det bliver umuligt at spille live uden det, f.eks. som ved Muse. Mit højdepunkt var introvideoen til koncerten, hvor de havde lavet en underholdende video om hvad man måtte og ikke måtte gøre, f.eks. måtte man ikke tage euforiserende stoffer under koncerten, men derimod skulle man tage dem inden den gik i gang. Endvidere måtte man ikke fyre romerlys af, særligt ikke hvis man hev dem ud af røven. Det er sgu en meget humoristisk video. Jeg har derfor et råd til jer på Roskilde. Hvis i gerne vi have det sjovt i en mosh-pit uden at tænke på musikken, der bliver spillet i baggrunden så tag til koncerten. Stemningen er god og hvis I ikke selv sørger for en god mosh-pit så skal Sykes nok gøre det. Hvis i kommer for musikken, så lad vær.  
None

None