MUSIK INTERVIEW & TRENDS

lør, 21 okt 2017

Ung chef overlader virksomheden til de ansatte

Om Kristian Scharling kommer hjem til Danmark, er ikke til at spå om.

I hjertet af Aalborg ligger Danmarksgade. I Danmarksgade ligger der et lille baghus. Og i dette baghus ligger et tekstbureau. Tekstbureauet Somera. En virksomhed, der lever af at skrive online tekstindhold for virksomheder. Men chefen – han er mere end 2.000 kilometer væk og har været det de sidste to måneder.

 

Som 17-årig besluttede Kristian Scharling sig for at blive selvstændig tekstforfatter – og her fire år efter sidder han som direktør for egen virksomhed og 12 ansatte. Vel og mærke flere tusinde kilometer væk fra kontoret.

”Jeg tog en beslutning om at stole på mine ansatte og rejste ud i verden for mig selv. Efter tre år på fuldtid havde jeg bruge for nogle nye oplevelser. Dette resulterede i, at jeg opsagde min lejlighed og rejste ud i verden.”,

forklarer Kristian Scharling.

Frihed og fleksibilitet er nøgleordene

Arbejdet klarer han selv fra computeren og møderne over Skype. De ansatte sidder tilbage på kontoret og er i daglig kontakt med Kristian – bare ikke fysisk. Eftersom at Somera primært har webkunder og leverer et produkt til online brug, kan de enkelte ansatte i princippet arbejde hvor som helst fra.

”Det har altid været vigtigt for mig at opbygge en virksomhed, der ikke var direkte afhængig af mig. Derfor har det heller ikke været en udfordring at arbejde fra andre steder i verden. Faktisk får jeg blot mere tid til at lave det, som jeg er god til.”

 

”Dertil stoler jeg fuldt og fast på mine ansatte – så jeg behøver ikke se dem over skulderen hver dag, for at vi kan drive en sund forretning”,

supplerer Kristian Scharling over en skype-forbindelse. Målet om fleksibilitet og at satse benhårdt på en snæver niche har vist sig at være en succes for den unge iværksætter. Når årsregnskabet snart offentliggøres, kan der berettes om en vækst på 200% i omsætningen og 300% på bundlinjen. Hvad fremtiden bringer for det Aalborgensiske bureau – og om Kristian nogensinde kommer hjem til Danmark igen - er ikke til at spå om. Et stort held og lykke med det hele skal det dog lyde her fra redaktionen!