STUDIELIV

tor, 20 sep 2012

Ungdomsparlamentet - Løn til skoleelever?

Nu har du muligheden for at komme i folketinget og gøre en forskel. Folketinget holder Ungdomsparlament hvert andet år, hvor elever fra 8. og 9. klasser i hele Danmark overtager de grønne stole i Folketingssalen. Næste gang er mandag den 4. februar 2013. Her skal eleverne diskutere og stemme om lovforslag, de selv har skrevet, og de får mulighed for at stille spørgsmål de rigtige ministre. Forberedelserne til Ungdomsparlamentet begynder i efteråret 2012, hvor eleverne laver deres egne lovforslag og sender dem til Folketinget. I 2011 modtog Folketinget 1.039 lovforslag fra mere end 6.000 elever. Så grib pennen og send dit lovforslag til Folketinget. For mere information, se videoen og besøg Folketingets hjemmeside."