SEXBREVKASSE

tor, 20 nov 2014

Uoplagt Ben Howard gæstede Falconer Salen

Ben Howard

Ben Howard

Falconer Salen 19. november 2014

Ben lagde aftenen ud med She Treats Me Well, hvor de første sekunder blev spillet med et slukket PA-anlæg. Det tog lidt tid for Howard at varme stemmen op og det var nemt at høre, at han baksede lidt med vokalen. Instrumentalt skulle Ben også varme op. Fingrene bevægede sig ikke lige så hurtigt som de plejede og han havde gentagne gange problemer med at bende guitaren.

I det efterfølgende nummer,

In Dreams,

havde Ben i starten problemer med at styre sin volumenpedal. Derefter tog det fart. Hans fingre var varmet op og fingerspillet sad i skabet. Det begyndte at løbe ned af ryggen, hårene i nakken begyndte at rejse sig og jeg fik konsekvent kuldegysninger. Howard rammer her en nerve, hvilket er kendetegnende for ham og hans musik. Aftenen bød hovedsageligt på numre fra hans nyeste udspil. Faktisk spillede han alle 10 numre fra hans nyeste plade og kun 3 numre fra debutpladen og desværre intet fra hans EP’er. Musikken var stemningsfyldt og ligeså storladen live som på pladen. Generelt holdte Ben sig meget til studieversionerne, frem for at lege med musikken. Højdepunktet var

The Fear,

hvilket også kunne høres på publikum, der hujede det højere

.

Sangen gav Falconer Salen en energi, der havde manglet igennem hele aftenen og folk begyndte at bevæge sig i takt med musikken. Denne energi døde i samtidig med sangens afslutning. Howard gæstede Vega for 2 år siden, hvor undertegnede også anmeldte ham. Forskellen på koncerten dengang og i dag er som nat og dag. Dengang havde Ben en charme over sig og hans kontakt med publikum var eminent. Han jokede, fortalte anekdoter og hans tilstedeværelse, også igennem musikken, var eminent. Dette kan man ikke klandre ham for denne gang. Ben snakkede ganske lidt med publikum og når han sang havde han en lad udtryksform, hvorfor det virkede som om han ikke havde lyst til at spille aftenens koncert. Han havde ingen energi eller udstråling denne aften. Han virkede ganske vist uoplagt. Dette kunne man ikke sige om hans band, der havde en fed energi under hele koncerten. India Bourne, der spiller Cello, klaver og perkussion, var musikeren, der skinnede allermest. Hun havde et drive og man kunne ikke lade vær med at være imponeret over hende musikalske evner. Aftenen blev afsluttet med ekstranumrene

Everything, Black Flies og All Is Now Harmed,

hvorefter Ben sagde tak og trådte af scenen. Det blev i alt til 13 sang og lige under 1,5 times koncert fra Ben Howard. Det er sgu en ommer! En koncert skal gerne vare lidt længere end det og gerne indeholde lidt flere numre. Ej heller hørte publikum hans 2 største numre, som er

Only Love

og

The Wolves.

  2 ud af 6 stjerner.   Anmeldt af Amir Amirian Foto: Casper Holmenlund Christensen  
None

None

 
None

None