Filmen handler om den unge Daniel, der forelsker sig hovedkulds i studiekammeraten Sofie, og som for første gang i livet oplever at være rigtig lykkelig. Forelskelsen bliver dog hen af vejen erstattet af jalousi, en jalousi så stærk, at Daniel får svært ved at skelne fantasi fra virkelig. Og det sætter virkelig forholdet på prøve.

Daniel er vanvittig forelsket i Sofie og vanvittig lykkelig for en kort stund.

Langsomt erstattes Daniels følelse af lykke af en ond gnavende jalousi.

Hovedrollen spilles af den nyudnævnte shooting star fra Berlin, Cyron Melville. Han gør det godt uden dog at imponere i en rolle, som man føler, han kunne have fået mere ud af. Melville og en solid gruppe biroller er dog – sammen med filmens musik og stemning – det, der fungerer bedst.

Historien er lige vel tynd og lidt for lige ud af landevejen. Det kan ligesom kun gå en vej: Daniel skal blive mere og mere jaloux, og det venter man så på. Mange scener er direkte kedelige, og man sidder og får lyst til at råbe ”kom nu videre med historien!”

Den del af filmen, der ikke handler om Daniels og Sofies forhold, føles som om, at den er påsat, så filmen kunne få spillefilmslængde. Det bliver på ingen måde spændende eller særlig relevant.

Så alt i alt en film med gode takter, men med en historie, der slet ikke er kød nok på til at lave en spillefilm.

Ruben Toft Sindahl – Foto: Rolf Konow