MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 23 jan 2013

Verdensholdet er i staterne

Ny rejsereportage fra verdensholdsgymnasterne, som er med DGI på en ti måneder lang jordomrejse

Kære Tjeck

Af Katrine Kæmsgaard, DGI’s Verdenshold
None

None

Vi har nu fløjet i 8 timer, og min krop er begyndt at summe alle vegne. Efter at have siddet fastklemt imellem to amerikanere i så mange timer, er hele min krop blevet ubegribeligt rastløs, og jeg vil bare gerne ud at se, hvordan det ser ud på den anden side – helst præcist i Sacramento, Californien. Vi har nu sagt farvel til Taiwan, hvor vi boede hos samtlige værtsfamilier, som forkælede os, som var vi deres egne børn, hvor vi havde træningslejr og lavede Zoom-showet helt anderledes, og hvor vi alle for første gang skulle holde jul uden familien derhjemme. Vi forsøgte på bedste vis at lave aftenen så dansk som overhovedet muligt, og både med grin og tårer kom vi igennem aftenen på en fantastisk måde. Taiwan har alt i alt været rigtig god ved os. Det er første gang DGI’s Verdenshold rejser til Taiwan, og de var derfor meget bekymrede og nervøse for, hvordan vores ophold ville forløbe. Dette var der dog slet ingen grund til, fordi guiderne var simpelthen så gode ved os, og hvis der var noget mad eller nogle andre ting, som ikke lige faldt i vores smag, ændrede de det med det samme. Til shows blev vi behandlet som celebrities, hvor vi efter hver opvisning skulle give autografer og hives rundt til hundredvis af billeder. Det er skønt at opleve, men det er ligeså skønt nu at skulle videre til USA, hvor vi forestiller os, at det ikke bliver på helt samme måde. Programmet er pakket, når vi kommer til staterne. Allerede når vi lander, står hver vores værtsfamilie og venter på os. Formentlig med flag i hånden. Det er en fantastisk måde at bo på, når man er på en tur som denne, fordi man få gange i løbet af turen får lov til at føle sig en lille smule hjemme. Samtidig er det også en rigtig hård måde at bo på, fordi man kan aldrig bare gå op på sit værelse og sidde der, hvis det er det, man har mest brug for. Som tak for at måtte bo hos familien bliver man nødt til hver aften, lige meget hvor sent man kommer hjem, at se det, de gerne vil vise dig eller lege med deres børn eller høre historier om deres liv. Heldigvis er dette også langt hen af vejen rigtig spændende, men det er også det, der gør turen hård sommetider. Vi er tunet og klar til et spændende land, og jeg glæder mig til at fortælle jer alt om vores tur.
None

None

  Tidligere artikler ... i Thailand ... i Afrika