MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 01 dec 2017

Voldsomme fantasier

Nogen tænder på voldsom sex og andre på at have noget særlig tøj på Colourbox)

Pige på 16 år

Min kæreste tænder meget på det mere voldsomme sex, som at ville binde mig op, slå mig, kvæle mig og "straffe mig" under sex.. Men samtidigt tænder han også på, at jeg gør det ved ham. Jeg ved ikke helt om jeg kan. Det er ikke fordi, at jeg har meget imod det. Da han spørger ind til grænser og passer lidt mere på mig hvis jeg beder om det. Men er det normalt at have den form for voldsomme fantasier?

SVAR:

Hej! Ja, det er almindeligt at have forskellige fantasier. Hvilke fantasier folk har kan spænde vidt. Nogen tænder på voldsom sex, nogen tænder på at have noget særlig tøj på når de har sex, andre på hænder, fødder, eller noget helt andet. Når man får en ny partner, skal man lige få sine seksuelle lyster til at "finde hinanden". Man skal mærke efter, hvad man selv har lyst til, og hvad den anden har lyst til. På den måde, får man mere nydelse uden at overskride hinandens grænser. Derfor er det rigtig godt, at din kæreste spørger ind til dine grænser og passer på dig. Din opgave lige nu er, at mærke efter hvor din grænse går. Der kan være nogle grænser, som du ikke er sikker på hvordan vil føles at overskride, men som du gerne vil prøve at overskride. Der kan også være nogen grænser, som du er helt sikker på, at du slet ikke har lyst til at overskride lige nu. Det er helt okay. LÆS OGSÅ: "Er det normalt at tænde på spanking?" Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.