MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 08 okt 2015

Wafande - Black Dylan

Første single fra Black Dylan ”Don’t Wanna Be Alone” udkommer fredag d. 9. oktober 2015

Et af disse års største musiknavne, den guld- og platinhittende sanger/sangskriver Wafande, er nu klar med et helt nyt projekt, der viser en hidtil uhørt side af hans musikalitet

Black Dylan er navnet, og musikken kommer lige fra hjertet; ørehængende og fyldt med sjæl samt nerve –desuden leveret på engelsk. Projektet er skabt sammen med produceren Nuplex. ”Nuplex’s anderledes lyd har inspireret mig til at skrive sange på en, for mig helt ny og anderledes måde og jeg glæder mig sindssygt til, at folk skal høre resultatet af vores arbejde” udtaler Wafande. LÆS OGSÅ: "Wafande" Black Dylans tekst og musik spænder fra dyb lyrik til power grooves og fængende melodilinjer. Førstesinglen er den stærkt catchy og energifyldte ”Don’t Wanna Be Alone”. LYT HER En sang Wafande beskriver som

”..en meget aktuel sang der omhandler ensomhed, som jeg synes er et stort samfundsproblem. Både den ensomhed der kommer når folk lever igennem deres iPhones og iPads, men den handler specielt om dem der så ensomme at de hverken har familie eller venner"

Black Dylan er inspireret af den amerikanske soultradition, som de leverer i en moderne udgave. Producer Nuplex frembringer en 2015-opdateret retrostil der trækker tråde videre ud i musikkens mangfoldige univers. Med Wafandes nærværende, håbefulde og dybe tekster samt hans unikke sanglevering, bringer Black Dylan hermed en ny dimension til den danske musikverden. Wafande selv tøver dog ikke med at tænke videre end Danmark.

”Vores ambition er at gå worldwide med det her projekt, intet mindre”,

siger Wafande. Første single fra Black Dylan ”Don’t Wanna Be Alone” udkommer fredag d. 9. oktober 2015 på drengenes eget label, Black Dylan Records. Singlen er den første af en række sange Black Dylan har indspillet, som løbende vil blive udgivet over det kommende år.