SEXBREVKASSE

ons, 29 jun 2016

White Lies gæster København og Aarhus

White Lies gi'r koncerter på Store Vega og Train til efteråret.

Det engelske post punk-revival-band White Lies er på vej med deres fjerde album. Udgivelsen følges op med en turné, der i efteråret bringer dem forbi både København og Aarhus.

White Lies debuterede i 2009 med albummet, "To Lose My Life…", der strøg direkte ind som nummer 1 på den britiske album-hitliste. Dette hvirvlede trioen ind i en heftig tourperiode, hvor de blandt andet spillede på både Glastonbury-festivalen samt amerikanske Lollapalooza og Coachella, inden de opvarmede for Muse. https://youtu.be/egWEFKwNBm4?t=3 Siden har det post-punk-inspirerede band udgivet yderligere to albums, senest 2013's "Big TV", der af presse og fans blev modtaget med åbne arme. Samme år gav englænderne koncert i Store Vega, men siden da har fans måtte vente forgæves på ny musik. I april postede bandet endelig et billede på Twitter med teksten "Hello there. We're Coming Back", der antydede, at de var i studiet. Og netop i dag annonceres udgivelsen af White Lies' fjerde album, der bærer titlen 'Friends', og som udkommer senere på året. I forbindelse med den nye plade drager trioen – der har kaldt Danmark for "deres andet hjem" – på turné, og denne gang kan de danske fans glæde sig til at opleve White Lies to steder i landet; både i københavnske Store Vega og på Train i Aarhus. Samtidig er singleforløberen, "Take It Out on Me", i dag blevet frigivet på nettet og til radiostationer, og den lover særdeles godt for den kommende plade. Ved udgivelsen afbryder "Friends" desuden White Lies' hidtil længste albumpause på mere end tre år. WHITE LIES STORE VEGA, KØBENHAVN: 25. OKTOBER TRAIN, AARHUS: 29. OKTOBER ICO-PRESALE (KBH): 30. JUNI KL. 11.00 BILLETSALGET STARTER 1. JULI KL. 11.00 BILLETPRIS (KBH): 320,- + gebyr BILLETSALG: Ticketmaster.dk / 70 15 65 65