SEXBREVKASSE

tir, 08 nov 2016

You Me at Six vender tilbage til VEGA

På fredag 11. november starter billetsalget til koncerten med "You Me at Six" på Lille Vega.

I forbindelse med deres kommende femte album, "Night People", vender det britiske rockband You Me at Six tilbage til deres københavnske stamsted, Lille VEGA.

Engelske "You Me at Six" stormer stadig frem. 600.000 solgte album på verdensplan og tre Top 5-albums i hjemlandet. Tilmed strøg deres aktuelle single, "Night People", direkte ind som "Hottest Record" på BBC Radio 1, og til januar følger albummet af samme navn. You Me at Six’ debut, "Take Off Your Colours", udkom tilbage i 2008, og den blev startskuddet til deres succes. De har flere gange været nomineret i kategorien til "Bedste Britiske Band" af Kerrang!, og de modtog endelig prisen i 2011 i forbindelse med deres anmelderroste skive, "Sinners Never Sleep". https://youtu.be/-uitU1ndO3s?t=2 Kvintettens smittende poppede rock er gået rent ind hos lyttere over hele verden, og de er en del af emo-rock-bølgen, der også tæller bands som eksempelvis "storebrødrene" i Fall Out Boy, Paramore og Taking Back Sunday. Til januar skal You Me at Six følge op på succesen, og i marts vender de tilbage til Lille VEGA for at overgå deres 2014-succeskoncert samme sted, som blev tildelt karakteren 8 ud af 10 i magasinet Rockfreaks.net. Det bliver med garanti en medrivende aften. YOU ME AT SIX LILLE VEGA, KØBENHAVN: 25. MARTS BILLETSALGET STARTER: FREDAG 11. NOVEMBER KL. 9.00 BILLETPRIS: 260,- + gebyr BILLETSALG: Ticketmaster.dk / 70 15 65 65