Zsolt er 21 år gammel. Han studerer multimediedesign, er DJ og vild med streetart. Og så er han buddhist. TJECK magazine har mødt Zsolt til en snak om god karma, om vrede - og om, hvordan buddhismen gennemsyrer alt, hvad han gør
Tekst: Emilie Hendel Møller Foto: Ólafur Steinar Getsson Zsolt Abraham er en høj fyr. Han har karseklippet hår, går i afslappet tøj og har fuldskæg som enhver anden københavnsk hipster. Hans stemme er rolig, og hans øjne er nærværende og nysgerrige. Hvis du møder ham på gaden, vil det ikke være til at se, men Zsolt har truffet et valg for sit liv, der alligevel adskiller ham lidt fra den almindelige studerende. »Jeg kunne ikke relatere til en sort Jesus« Buddhismen har ikke altid været en del af Zsolts liv. Hans tidlige teenageår går med at have dreadlocks, ryge hash og være sur på verden. »Jeg var virkelig gal. En vred person. Når noget gik skævt, ødelagde jeg mine omgivelser. Engang smadrede jeg mine vinduer ved at slå min hånd ind i dem. Jeg var virkelig vred!« fortæller han. Men Zsolt er ikke bare en muggen teenager. Han er frustreret, fordi han leder efter noget, som han ikke ved, hvad er. Han søger internettet tyndt efter et eller andet, der kan give ham en mening med sig selv og med livet, men han finder det ikke. »Faktisk var der en religion, der hørte til mine dreadlocks [Rastafari red.]. De tror på, at Jesus er sort. Det var lidt mærkeligt for mig, fordi jeg er en hvid fyr fra Europa. Jeg kunne ikke identificere mig med det,« husker Zsolt.Eventyret begynder
Som i så mange andre eventyr viser det sig, at svaret på hovedpersonens kvaler ikke findes ved at lede i nær og fjern, men ved at kigge lige foran fødderne på sig selv. Det sker også for Zsolt. Hans mor ender nemlig med at spille en afgørende rolle i hans søgen på det ‘noget’, han leder efter. »Mit første møde med buddhismen var for syv eller otte år siden gennem min mor. Det buddhistiske center lå meget tæt på, hvor vi boede, og da min mor begyndte at praktisere buddhismen, gik jeg altid derhen, når jeg luftede min hund. I starten var det bare for at sige hej til min mor og hente hende,« fortæller Zsolt. Buddhismen gør et stærkt indtryk på ham. Han begynder selv at komme i centret for at meditere og lære mere om det buddhistiske livssyn. »Da jeg fandt buddhismen, fik jeg en følelse dybt inde i mig selv af at: ‘Yeah, jeg fandt dét! Jeg har fundet min vej!’ Du kan ikke forklare den følelse med ord. Du kan heller ikke forklare, hvordan det er at have sex. Du kan godt tale om det, men når du er i det, tænker du bare: ‘Yeah, det er dét her!’. Det er lidt det samme,« forklarer Zsolt.Mødet med en lama får afgørende betydning
En dag får centret besøg af den vigtige buddhistiske lærer Lama Ole Nydahl. Ole Nydahl og hans kone har boet og rejst fire år i Nepal for at studere buddhismen, og de har grundlagt det første buddhistiske center i Danmark. Mødet med lamaen gør stort indtryk på teenageren Zsolt. »Jeg kan ikke rigtig huske de ting, han talte om. Det gjorde så stort indtryk på mig bare at være i hans energifelt,« husker Zsolt. »Jeg mødte ham og fik hans velsignelse. Før havde han været lidt som en eventyrfigur. De andre fortalte om ham og de ting han gjorde, men han var langt væk. Da jeg mødte ham og fandt ud af, at alt, hvad de sagde om ham, var sandt, blev jeg meget inspireret.« Noget af det, der inspirerer Zsolt allermest er, at Ole Nydahl gør, som han siger - og ikke bare snakker tom snak. Efter mødet med lamaen, får buddhismen for alvor tag i Zsolt. I det lokale center lærer han, at buddhismen er et syn på livet. Og han får redskaber til at skabe en afstand mellem sig selv og de ting, der sker omkring ham, så han ikke længere tager tingene så personligt eller bliver så vred. »Buddhismen og meditation er ikke hellig eller religiøs. Det er ikke sådan, at du går i kirke og mærker Helligånden røre dig eller sådan noget. Det er dybere og mere praktisk. Hvis du begynder at praktisere buddhisme, kan du udvikle et syn på livet, som gør dig i stand til at forstå, hvorfor ting sker, som de gør,« forklarer han.Meditation er ikke for hyggens skyld
I dag bor Zsolt lidt uden for København, hvor han læser til multimediedesigner. Han dyrker den gren af buddhismen, som hans mor introducerede ham for. »Der er mange grene af buddhismen. Min er Kagyu. Hvis du tænker på buddhismen, tænker du måske på det røde munketøj. Vores gren er ikke en kloster-gren. Vi har familier, og vi drikker alkohol, hvis vi vil. Der er ingen regler på den måde,« fortæller Zsolt. Men bare fordi, der ikke er nogen regler, er det buddhistiske center ingen hyggeklub. Zsolt besøger hver aften centret i København for at meditere sammen med andre buddhister. Derudover mediterer han også ofte alene. Han gør det ikke for at slappe af, men for at opnå indsigt i verden og sig selv og for at blive klogere. Indsigt er buddhisternes primære mål, og i følge Zsolt findes den i alle mennesker, hvis man bare arbejder hårdt nok for at opnå den. »Man kan forklare det med havet som eksempel. Dit daglige liv er bølgerne på overfladen, mens havets dyb er indsigten. Det er målet med meditationen at komme dybere og dybere ned i havet i stedet for bare at kigge på bølgerne,« sammenligner han. Der findes 108.000 forskellige buddhistiske meditationer - en til enhver situation i livet. Men man behøver ikke at kende dem allesammen. Hvis man har hovedpine, tager man jo også kun medicin for hovedpinen og ikke for alt muligt andet, forklarer Zsolt. Buddhister kan også være vrede Det er vigtigt for Zsolt, at han ligesom lamaen aktivt handler efter buddhismen, så den ikke bare er noget, han snakker om. Derfor er buddhismen med ham 24/7. Det nytter ikke noget at gøre det halvt. »Jeg læste en bog, da jeg var otte år. Jeg kan kun huske forsiden nu, ikke historien. Det er lidt det samme. Hvis du kun mediterer en gang om året, tror jeg ikke, du kan opretholde livssynet,« siger Zsolt. En af de ting, det buddhistiske syn på livet har lært Zsolt, er at tænke over sine handlinger. »Alting, du gør og siger, kommer tilbage til dig. Du har sikkert hørt ordet ‘karma’ før. Du kan godt slå nogen i ansigtet, men så skal du bare forberede dig på, at det kommer tilbage til dig på en eller anden måde,« forklarer han. Siden Zsolt blev buddhist, er han blevet mere åben overfor nye ting. Både små ting som at smage på ny mad - og større ting, som at acceptere de situationer, livet byder ham - uanset, hvad det er. Han har en stærk tiltro til, at alt nok skal gå. For eksempel skal han snart flytte ud af sin lejlighed, men det stresser ham ikke, for han ved, at han nok skal finde et nyt sted at bo. Selvom Zsolt har lagt de vilde vredesudbrud på hylden til fordel for en mere balanceret livsførelse, understreger han, at buddhister også bare er mennesker med tanker og følelser, de ikke kan styre. »På vejen hen til det her interview var jeg irriteret på dig, fordi du ville møde mig her i regnen langt fra mit hjem. Hvorfor skulle jeg overhovedet snakke med dig? Det er ikke fordi, jeg ikke har tanker og følelser. Dem kan man ikke kontrollere, tror jeg. Men man skal ikke tage sig selv for seriøst. Så da jeg kom herhen, grinede jeg af mig selv og tænkte ‘come ooon’,« siger Zsolt og griner.
