SEXBREVKASSE

tor, 14 jan 2016

Ny single fra Few Wolves

Den danske producerduo Few Wolves er klar med deres anden single ”Never Know”, der fuldendes af Freja Kirks smukke og melankolske vokal .

Bag navnet Few Wolves gemmer sig de to producere Nick Naes og Morten ’Kasual’, der hver for sig har skrevet og produceret musik igennem en årrække. I 2014 gik de sammen under pseudonymet Few Wolves og har siden udgivelsen af deres førstesingle ”Smile” i sommers haft travlt i studiet med at producere deres kommende EP. https://youtu.be/EuSeotYdSA0?t=10   Ved siden af arbejdet med EP’en har Few Wolves også haft travlt som remixere, hvor de både har haft fat i singler fra Citybois og Freja Kirk. Især deres remix af Citybois’ single ”Purple Light” er blevet særdeles vel modtaget. Siden udgivelsen i september er remixet blevet streamet mere end to millioner gange på Spotify, og lige før nytår blev remixet nomineret til en Danish Deejay Award for årets bedste remix. Few Wolves har altså modtaget særdeles god respons på deres remixes, og nu er duoen klar med næste udspil fra egen hånd. Singlen ”Never Know” er ifølge Nick Naes et forsøg på at bryde med tidens mainstreamtendenser. ”Vi ville gerne lave et nummer, der ikke havde ’fire i gulvet’, som der ellers ofte er en tendens til i dag. Idéen med ’Never Know’ var at skabe et mere pulserende beat, der hele tiden udvikler sig og trækker sig sammen igen – lidt ligesom en persons vejrtrækning” fortæller Nick, den ene halvdel af Few Wolves. For at fuldende tracket henvendte Few Wolves sig til Freja Kirk, hvis hit ”Red Light” producerduoen tidligere har remixet. Da Freja hørte Few Wolves’ produktion, blev hun med det samme vild med nummeret og skrev efterfølgende en rørende og meget personlig melodi og tekst til tracket. ”Min far døde for ti år siden, og teksten til Never Know handler om den sorg der pludselig ramte mig, og hvordan det stadig påvirker mig i dag” fortæller Freja Kirk og fortsætter: ”Selvom jeg er blevet voksen, stiller jeg stadig en masse spørgsmål. Spørgsmål som min far aldrig vil kunne give mig svarene på”. LÆS OGSÅ: "Lyden til Operation Dagsværk" Kombinationen af Freja Kirks rørende tekst og Few Wolves overbevisende produktion giver et stærkt og melankolsk breakbeat track. ”Never Know” udkommer via Done Music den 15. januar.